| Daniel Ndayumvire og hans familie er vendt hjem til Burundi efter flere år i flygtningelejr i Tanzania foto: Jens Astrup |
Maden fra startpakken er for længst spist.
Ildstedet i hjørnet af den lille hytte, hvor den hjemvendte burundier Daniel Ndayumvire bor, er rent og usodet.
Kun en enkelt metaltallerken lænet op ad væggen vidner om, at det er her familien får mad.
Daniel Ndayumvire trækker et par taburetter frem og sætter sig træt:
”Vi var så lykkelige, da vi kom hjem i januar. Her var fred, og ingen havde taget vores land.
| Mød Daniel |
|---|
| Hør Daniel fortælle om sit liv i denne multimediefortælling af Jens Astrup |
Vi havde vores seks kyllinger med i en kurv fra Tanzania.
Vores børn begyndte i skole, og vi lejede huset her,” siger den spinkle 67-årige burundier, der vendte hjem med kone og seks børn.
Fejlslagen høst
Den glade erindring når ikke hans matte øjne.
For som mange andre af de godt 3.500 burundiere, der er rejst hjem efter mange år i flygtningelejre i Tanzania, er hverdagen hurtigt blevet en kamp om overlevelse.
| Støtte til flygtninge |
|---|
|
Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem organisationer i Tanzania og i Burundi for at sikre flygtningenes levevilkår i lejrene, og for at støtte dem, når de vender hjem til Burundi, så de blandt andet får deres husdyr med fra lejrene og en startpakke til det nye liv i hjemlandet, hvor de også skal have adgang til skolegang og lægehjælp. |
Både hjemrejse- og startpakke, betalt af FN’s flygtningehøjkommissariat, Burundis og Tanzanias regeringer, statslige donorer og private hjælpeorganisationer deriblandt Folkekirkens Nødhjælp, skulle ellers sikre familierne ro til at finde fodfæste igen.
Men en fejlslagen høst i et krigshærget land bliver hurtigt alvorlig for familier uden reserver.
”Høsten slog fejl. Det eneste, vi har at spise, er gamle majskorn, der er gået mider i.
Mine børn er for trætte til at gå i skole. Og min kone, der er blevet syg, har for ondt til at gå de fem timers gang til hospitalet,” siger Daniel Ndayumvire.
Krigsflygtninge uden krig
Daniel Ndayumvire flygtede fra Burundi til Tanzania for at redde livet i krigen mellem hutuer og tutsier, der begyndte i 1993 og fortsatte med vekslende styrke frem til omkring årtusindeskiftet.
300.000 burundiere er blevet dræbt siden 1993, og nabolandet Tanzania har siden huset titusinder af flygtninge fra Burundi.
Nu skal de hjem, for konflikten i Burundi er slut, og en fredsaftale er indgået, siger værtslandet Tanzania.
Men 150.000 burundiere bor stadig i lejrene til trods for, at startpakken til hjemvendende flygtninge er blevet øget med flere penge og mad til fire måneder, køkkengrej, tæpper og presenninger.
De frygter sult og ny ufred i Burundi.
Så alle gode hensigter til trods trækker mange flygtninge tiden ud i lejrene.
De tror ikke på et godt liv i Burundi. Og det forstår Daniel Ndayumvire.
”Jeg har fortrudt, at vi rejste hjem. Vi sulter. Vi har brug for mad, for lægeklinikker og for gratis medicin, som vi havde i lejren,” siger han.
