| Størstedelen af de hiv-ramte i Rusland er unge, mandlige stofmisbrugere |
Kun få timers flyvning fra Danmark florerer en af verdens hurtigst voksende hiv-epidemier. For ti år siden var der kun kendskab til 3.000 smittede i Rusland. I dag er der registreret godt 300.000, men FN's eksperter vurderer, at det reelle tal i virkeligheden er mindst en million.
Det er en tikkende bombe, der i værste fald kan eksplodere i løbet af få år. For hvis eksperterne har ret, er over en procent af den russiske befolkning smittet. Da befolkningen i Sydafrika nåede op over en procent i slutningen af 80’erne, gik der kun syv år, før hver femte havde hiv.
Men hvordan kan det gå så galt i et land, som har fostret store forfattere og komponister, som gav nazisterne klø under 2. Verdenskrig, og som i dag er en magtfuld olie- og gasleverandør?
"Hiv kom meget senere til Rusland end til det øvrige Europa. Og vi troede ganske enkelt ikke, det kunne ramme os," siger Alexander Tsekhanovitch. Han er leder af Humanitarian Action, som blandt andet uddeler kondomer og rene kanyler til de hiv-smittede narkomaner i Skt. Petersborg. Det er et forebyggende arbejde, som udelukkende bliver foretaget af private organisationer, idet den officielle holdning er, at det opildner folk til at blive misbrugere.
"Myndighederne er fuldstændig ligeglade. Det er ikke som i Danmark, hvor staten ser det som en del af dets opgave at forsøge at løse problemet," forklarer han.
Tatiana Kotova, der er Folkekirkens Nødhjælps russiske landerepræsentant, bekræfter, at både forebyggelse og information i bogstaveligste forstand er en by i Rusland:
"Da myndighederne blev klar over, at hiv var kommet til landet, oprettede de aids-centre rundt om i de større byer. Her kunne folk få foretaget en hiv-test. Det var det eneste, der blev gjort."
Kampagner er også kun noget, som de private organisationer tager sig af, bortset fra en kampagne, som nu kører i Moskva.
"Det er, så vidt jeg ved, den første offentlige kampagne, og den er fuldstændig i modstrid med de kampagner, som organisationerne laver. Budskabet er, at der ikke findes sikker sex - underforstået at kondomer ikke beskytter mod hiv."
Ifølge Tatiana Kotova afspejler kampagnen den udvikling, som sker i Rusland i disse år. Præsident Putin har travlt med at finde de gamle dyder frem fra Sovjettiden om fædrelandet og det traditionelle familieliv. Og han bliver godt hjulpet af den konservative russisk-ortodokse kirke, der har indledt et større korstog mod uddelingen af kondomer og rene kanyler.
Medicin men ingen patienter
Indtil for to år siden havde det russiske sundhedssystem ikke råd til at tilbyde behandling med hiv-medicin. Men så modtog landet en kæmpe pose penge fra Global Fund. Det er en international fond, der bekæmper verdens tre store sygdomme: aids, tuberkulose og malaria.
Det har til en vis grad gjort Jelena Vinogradova glad. Hun er leder af aids-centret i Skt. Petersborg og har nu endelig penge til medicin. Men det kniber med at skaffe patienter.
"Mange er narkomaner, og det er svært at få dem til at følge en behandling. Og så har vi et system, der gør, at vi ikke har kontakt til de hiv-positive. Derfor arbejder vi tæt sammen med de læger og ngo'er, der har kontakt til dem, og som kan henvise til os," forklarer Jelena Vinogradova.
Et andet dilemma er, at bidraget fra den globale fond kun varer få år. Og hvad vil sundhedssystemet til den tid gøre med alle de nye hiv-smittede?
"Det kan jeg ikke svare på. Lad os nu forholde os til nutiden. Langtidsplanlægning er ikke noget, vi er vant til i Rusland."
