© Jakob Carlsen
|
| Kasteløse i Biaria i Bihar |
Det er en nat i 1976 på Universitetet i Tamil Nadu.
En flok studerende fulde af oprør lister sig ind på en kirkegård og vælter en mur, der adskiller de indere, der ligger begravet der.
På den ene side af muren er gravene for folk, der tilhører en kaste.
På den anden side ligger de kasteløse – de urene, de urørlige, dem, der betragtes som andenrangsmennesker.
Muren er det rene gips og ryger på ingen tid. De studerende er euforiske.
Nu hvor den fysiske barriere er væk, er problemet med den adskilte kirkegård og diskriminationen af de kasteløse så godt som løst. Mission accomplished.
Men to måneder efter er muren oppe igen. Denne gang i solid beton, der ikke sådan lader sig vælte.
”Vi troede, at vi havde gjort en fantastisk ting. At løsningen var så simpel som blot at rive en mur ned. Vi var meget naive dengang,” fortæller Henri Tiphagne.
| Læs mere her |
|---|
Han var en del af studenterbevægelsen i 70’erne, der kæmpede for retfærdighed og rettigheder for alle – uansat kastestatus.
I dag kæmper han stadig. Men nu som en kendt menneskerettighedsaktivist i Indien og leder af organisationen People's Watch i Tamil Nadu.
People's Watch overvåger og beretter om brud på menneskerettighederne og arbejder særligt med dalitterne, som de kasteløse kalder sig.
Henri Tiphagne er i Danmark i forbindelse med en høring i Folketinget arrangeret af Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark.
NØD har fanget ham imellem møder for at høre om hans baggrund og arbejdet med de kasteløse i Indien.
Adopteret af fransk fødselslæge
Mens den kaste – eller mangel på samme – man er født ind i, betyder alt for inderne, så tilhører Henri Tighagne en megen sjælden gruppe.
© Jakob Carlsen
|
| Henri Tiphagne |
Han ved ikke, hvilken kaste han hører til. Hans mor døde i barselssengen, og den udstationerede franske læge, der tog imod Henri ved fødslen, valgte at adoptere ham.
”Min mor er en rollemodel. Hun arbejdede med spedalske og adopterede i alt seks indiske børn. Jeg har haft en meget beskyttet opvækst og har selvfølgelig i kraft af at være adopteret og have en fransk mor oplevet at være anderledes end de andre, men det var et stigma, der ikke nødvendigvis var negativt,” siger Henri Tighagne.
Som barn og ung havde han ingen oplevelser med det diskriminerende kastesystem.
Og selv om han kæmpede i retfærdighedens navn på universitetet, så var det først, da han efterfølgende kom til at arbejde i en landsby med at organisere de fattige, at han for alvor forstod problemets omfang.
”Jeg fandt ud af, at langt hovedparten af de fattige var dalitter – kasteløse. Jeg oplevede på nært hold den vold og diskrimination, de bliver udsat for. Jeg var i landsbyen i tre år. Og bare det at vælge at bo hos de ”urørlige” og sætte sig ned og spise med dem og drikke af samme glas som dem – det var et statement i sig selv. På den måde blev jeg en del af dalitternes kamp for rettigheder og muligheder.”
Lene Ejg Jarbøl, lej@dca.dk
Hvad er en dalit?
Kastesystemet er et mere end 3000 år gammelt hinduistisk fænomen. Hvordan oplever dalitter at blive diskrimineret?
I landområder er det meget synligt. Her bor dalitterne i ghettoer og må enten slet ikke komme i de bydele, hvor der bor højkaste-indere, eller også skal de tage deres sko af og bære dem i hånden. Hvor er problemet størst?
Der findes mere end 183 millioner kasteløse i Indien, Nepal, Bangladesh, Pakistan og Sri Lanka. Er der grund til optimisme?
Ja. Siden slutningen af 70’erne har der været et oprør styret af dalitterne selv. Hvad kan du gøre for dalitterne?
Hvis dit firma samarbejder med Indien, kan du sørge for, at de er bevidste om problematikken omkring kastediskrimination. Læs mere på www.dalit.dk |