Jerusalem og Betlehem. Navnene får juleklokker til at kime i de fleste danskeres bevidsthed. Men det var ikke julestemning, der mødte 12 danske kirkefolk fra Folkekirkens Nødhjælp, Det Mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd, da de i efteråret besøgte Betlehem.
"Det første, der slår en, er de mange lukkede butikker. Centrum omkring Fødselskirken, som tidligere myldrede af turister og handlende, har mistet sit livlige præg. Turisterne tør ikke komme," fortæller Folkekirkens Nødhjælps formand Kirsten Lund Larsen.
Men det er ikke kun manglen på turister, der har kvalt handelslivet, byens indbyggere har ingen penge at købe for.
Boykot og indespærring
Siden den militante Hamas-bevægelse vandt valget i januar, har EU og USA boykottet det palæstinensiske selvstyre, og Israel tilbageholder opkrævet told- og momsrefusion. Selvstyret er nu fallit, og hundrede tusinder offentligt ansatte har ikke fået løn siden foråret.
Samtidig afskærer den israelske sikkerhedsmur Betlehem fra sit opland på tre sider. Både varer og kunder har svært ved at komme ind i byen. I det stærkt bevogtede område omkring Rakels Grav, et helligt sted for jøderne, er 72 butikker ud af 80 lukket. 76 procent af palæstinenserne lever under fattigdomsgrænsen på to dollars om dagen.
Ingen sygebesøg
© Scanpix
|
| Under Ramadanen forsøgte tusinder af muslimer fra Vestbredden at komme til Al Aqsa-moskéen i Jerusalem for at bede. Men kun sundhedspersonale og alvorligt syge mennesker kan gøre sig håb om at få indrejsetilladelse til Jerusalem. |
Også sundheds-tilstanden påvirkes af muren. Specialhospitalerne ligger i Jerusalem, og der skal palæstinensere søge tilladelse for at komme hen.
Mitri Raheb, Betlehems lutherske præst, fortalte, at hans gamle mor var blevet så syg, at hun var blevet indlagt på et hospital i Jerusalem. Tidligere kunne han køre til hospitalet på 15-20 minutter, men nu skiller muren Betlehem fra Jerusalem, så man ikke bare kan køre på sygebesøg.
"Mitri Raheb havde brugt timer og dage på at ringe til de israelske myndigheder for at få indrejsetilladelse, så han kunne komme med til moderens samtale med lægen. Men han anede ikke, om det ville lykkes for ham. Det gik ham meget på," fortæller Kirsten Lund Larsen.
Mæglere og brobyggere
Besættelsen, daglige voldsomme begivenheder, fattigdom og håbløshed skaber konflikter overalt i det palæstinensiske samfund. Politiske partier slås, naboer strides, børn kaster sten, og hustruvold er et stigende problem.
De kristne er i en særlig situation som en lille religion mellem to store i konflikt. Selv om de er få, spiller de en vigtig rolle i kampen for at holde dialogen i live. De kristne ser sig selv som orientalere og anses for at være vestligt orienterede. Det gør, at de kan fungere som bro mellem kulturerne.
Den kristne organisation Wi’am uddanner konfliktmæglere, som hjælper med konfliktløsning på alle niveauer.
"Lederen af Wi’am fortalte om det pres, folk lever under. Børn sover dårligt, begynder at tisse i sengen igen og er nervøse og irritable. Voksne har ikke mere overskud end børnene. Wi’am får så mange konflikter til mægling, at de somme tider føler sig som svampe, der bare opsuger lidelse," fortæller Kirsten Lund Larsen.
Og her mener Kirsten Lund Larsen, at danskerne har en opgave i at støtte de kristne brobyggere og få vore hjemlige politikere til at holde fast i dialogen med de moderate på begge sider af konflikten, så ekstremisterne ikke får lov at sætte dagsordenen.
"For i denne konflikt gælder det om at holde fast i håbet og dialogen – for enhver pris," siger Kirsten Lund Larsen.