"HVIS I IKKE VAR HER, ville vi alle være døde."
Jeg husker tydeligt ordene fra den fordrevne kvinde, når verdens elendighed synes allermest håbløs, som i Sudans konfliktfyldte Darfur-provins.
Jeg husker også tidligere ærkebiskop Desmond Tutus kommentar til kritikken af Folkekirkens Nødhjælps fokus på konsekvenserne af den israelske sikkerhedsmur:
"Vær ikke bekymret for at skabe debat og få meninger til at brydes. Det er først bekymrende den dag, der ingen debat er."
Set i lyset af Afrikas gentagne sultkatastrofer, den galoperende aids-epidemi og naturkatastroferne, som vælter ind over os, kan argumentet om, at det hjælper at støtte de fattige, nogle gange føles mere som en påstand end en realitet.
Jeg er netop kommet hjem fra Malawi og Zambia, hvor sulten tvinger folk til at hoppe i floder med krokodiller for at finde spiselige vandliljer, og aids-patienter optager 80 procent af sengene på hospitalerne.
Jeg spørger ofte mig selv, om vores arbejde nytter. Nøden kan synes overvældende, og der mangler politisk vilje til at gøre noget ved årsagerne til alt elendigheden. Men så er det, jeg tænker på kvinden i Darfur og Desmond Tutu.
Jo, de sulter i Afrika, men med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps trofaste givere får de fattigste såsæd og hjælp til at lave fælles køkkenhaver. De aidssyge får omsorg af frivillige, der også hjælper de forældreløse børn. Ofrene for de mange naturkatastrofer får tæpper, mad og hjælp til at genopbygge deres hjem.
Så ja, det hjælper at støtte de fattige. Opgaven er bare stor.
I dette kalendernummer af "nød" har vi udvalgt billeder og citater, som giver de fattige en stemme. Nyd kalenderen og tak for den støtte, som du har givet verdens fattige i året, der gik.
Malene Haakansson
Redaktør af nød