|
| Signe Bjørg Jensen fik sig en overraskelse af de store og positive, da hun vendte tilbage til Tanzania for at besøge Finest. For Finest havde åbnet egen café. Foto: Morten Brandstrup. |
”Der skal så lidt til at ændre et menneskes liv i Afrika.”
Det siger 23-årige Signe Bjørg Jensen, som for nylig besøgte en 19-årig aids-syg kvinde i Tanzania, som hun første gang mødte forrige år.
”Dengang havde Finest aids i udbrud og var virkelig svag. Jeg var meget påvirket af mødet. Hun var yngre end mig og var alene med sin lille søn Raymond på fire år. Det var meget trist at sidde over for et menneske, som bare ventede på at dø. Og det var endnu mere trist at tænke på, at hendes lille dreng skulle bliver forældreløs,” fortæller Signe Bjørg Jensen.
Hun var dengang med et filmhold i Tanzania for at lave undervisningsfilmen ”standsaids.nu”, som blev vist for blandt andre danske konfirmander forud for sogneindsamlingen.
Driftig caféejer
|
| Finest har tidligere forsøgt at tjene penge på en lille chips-biks, men dengang kunne hun ikke tjene penge nok. Derfor var hun nødt til at sælge sig selv – og fik hiv. Takket været livsforlængende aids-medicin har Finest det så godt igen, at hun har startet en lille café. Foto: Henrik Ortved. |
Da Signe Bjørg Jensen for nylig vendte tilbage med filmholdet for at lave en opfølgning på filmen, besøgte hun igen Folkekirkens Nødhjælps hiv/aids-projekt.
Her arbejder lokale samarbejdspartnere for at forebygge smitte, for at sikre hiv-smittede og aids-syge medicinsk behandling og pleje, og for at støtte pårørende og efterladte.
Og der ventede den unge dansker et lille mirakel: Gennem projektet havde Finest fået hjælp, så hun kunne få råd til busbilletter til byen og der få livsforlængende aids-medicin.
Nu var Finest i fuld vigør, og Raymond legede glad.
|
| Femårige Raymond var sidste år tæt på at miste sin mor, Finest, til aids. I dag har 19-årige Finest det godt på grund af den livsforlængende ARV-medicin. Foto: Henrik Ortved |
”Jeg havde slet ikke drømt om, at Finest kunne få det så meget bedre. Da hun så os, smilede hendes øjne, hun bevægede sig med hurtige bevægelser, og hun snakkede og snakkede. Sidste gang havde hun end ikke kræfter til at tale,” fortæller Signe Bjørg Jensen.
Finest havde åbnet en lille café med en ven, hun arbejdede i marken og havde masser af kræfter til at tage sig af Raymond.
”Finest var ovenpå. Det var meget meget dejligt at se,” siger Signe Bjørg Jensen.