Den ligger ikke i byens førende og dyreste forretningslokale, og ekspedienterne i butikken er rundet af et langt liv. Der er brugt tøj overalt. På stativer, hylder og i plastikkasser. De bedste ting er udstillet i vinduet eller montren, der udgør disken.
Det handler om genbrugstøj og de klassiske genbrugsbutikker: Robust og folkeligt og med en voksende tilhængerskare af kunder, der er bevidste om økonomi, om miljø og om mode. Vi taler om de næsten 1.000 genbrugsbutikker, der findes i Danmark, og som i 2009 omsatte for rundt regnet 330 millioner kroner.
De frivillige er nøglen
Det hele begyndte i Århus i 1972, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første genbrugsbutik i lokaler, som Århus Kommune betalte for.
Sognepræst Herluf Andersen stod bag, han havde ideen om at sælge brugt tøj med hjem fra England. Siden har Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker genereret store overskud til arbejdet ude i verden. Andre organisationer greb ideen, og i dag arbejder 14 organisationer i Danmark med genbrug.
I mange år fungerede Folkekirkens Nødhjælps butikker udelukkende ved de frivilliges store indsats. Men efterhånden som antallet af butikker voksede, blev der behov for koordinering, og i 2000 blev der ansat en leder af genbrugsbutikkerne.
”Vi bistår med de overordnede opgaver. Lige nu er vi ved at indføre kasseapparater, så de frivillige kan følge salget og se, hvad der sælger og ikke sælger. Vi er ingenting uden de frivillige, og de er fuldt ud bevidste om, at vi er her for at tjene så mange penge som muligt,” siger Rikke Lorentzen, leder af genbrug i Folkekirkens Nødhjælp
Genbrug af mange grunde
For at få mest mulig forretning ud af genbrugsbutikkerne, gælder det om at finde ud af, hvad der sælger hos kunderne. Et behov, der kan være meget forskelligt, alt efter hvor i landet butikken ligger.
I Danmark er der ikke lavet undersøgelser af, hvem der køber genbrug og hvorfor. Men på Copenhagen Business School har de opdaget, at genbrugsbranchen spiller en stigende rolle.
Forskningsprojektet Creative Encounters beskæftiger sig blandt andet med mode og luksusindustri, og her er ordet genbrug dukket op så mange gange, at de nu søger om forskningsmidler til at undersøge genbrug som en branche og et kulturelt fænomen.
”Genbrug er blevet en del af billedet inden for modeindustrien. Tidligere købte nogle genbrugstøj, fordi de ikke havde råd til andet. I dag er den gruppe udvidet med en gruppe af forbrugere, der er meget miljøbevidste, og en anden gruppe, der synes genbrug er smart, og som vil skabe en individuel stil,” fortæller Frederik Larsen. Han er cand. mag i visuel kultur og forskningsassistent på Copenhagen Business School.
Mange penge er på spil
| Så meget tjener de |
|---|
| Samlet omsætning for genbrugsbutikkerne i Danmark:
2006: 298 millioner kroner * Foreløbigt skøn fra ISOBRO |
”Ser man mod udlandet er genbrugsbranchen i høj grad professionaliseret, det er en branche, hvor der er mange penge på spil”, fortæller Frederik Larsen.
I England, kan man eksempelvis købe genbrugstøj på nettet i en webshop drevet af indsamlingsorganisationen Oxfam. Samme organisation har ansat butiksmanagere, der tager sig af driften af butikkerne og ledelsen af de frivillige. Genbrugsbutikkernes drift er endda blevet til et TV-program, hvor den forretningskyndige Mary Portas indvier de engelske seere i, hvordan genbrugsbutikkerne tager sig bedst ud for at tiltrække kunderne.
I Tyskland sker der en professionel screening og sortering af genbrugstøjet. Det bedste bliver sendt til Japan, hvor der er en højere fortjeneste end på det hjemlige marked.
Stor konkurrence
Herhjemme er branchen også på vej ind i en ny æra med øget professionalisering, konkurrence og fokus på at differentiere sig mod nye målgrupper.
”Der er ingen tvivl om, at det er en branche med stor konkurrence, for vi er mange om buddet. Det gælder om at komme først og åbne i de byer, der endnu ikke har en genbrugsbutik og sikre sig markedsandele og få fat i de gode lokaler. For kommer der andre genbrugsbutikker fra en anden organisation i den samme by, så sælger vi mindre, og vi kæmper jo også til en vis grad om de samme frivillige kræfter,” fortæller Rikke Lorentzen.
Kampen om kunderne vil kun blive endnu større i fremtiden. Dét forudser Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i ISOBRO, der er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
”Min vurdering er, at genbrugsmarkedet i sin nuværende form er ved at være mættet. Hvis genbrugsbutikkerne skal have nye kunder og nye markedsandele, så skal driften optimeres. Der skal mere fokus på, hvordan man driver en forretning professionelt,” siger Robert Hinnerskov.
Moms på genbrug
| Giv, køb og brug igen |
|---|
|
Han mener, at professionaliseringen vil komme helt af sig selv, hvis ikke frivilligt, så fordi genbrugsbutikkerne med stor sandsynlighed skal begynde at betale moms fra 2014.
Butikkerne er i dag fritaget for at betale moms, da overskuddet går til velgørende formål. Men EU-kommisionen har rejst sagen i EU, og trods dansk lobbyarbejde forventer Robert Hinnerskov, at EF-domstolen vil fælde en dom, der betyder, at butikkerne skal lægge moms på deres varer - genbrug eller ej.
”Momsfritagelsen har været nem at have med at gøre, men når butikkerne nu skal til at opkræve moms, giver det jo andre muligheder og en frihed. De kan beslutte, at de vil have andre og eksempelvis nye varer. Så jeg tror, at den organisation, der er klar med et helt nyt koncept fra 2014 kan gå ind og erobre markedsandele og samtidig hente helt nye kunder ind,” siger Robert Hinnerskov.
Storby-sællerten
Lakerede teaktræsborde, malet i sort, og pyntet med gammelt tapet er eksempelvis lige nu en sællert i Fisk i København.
I Fisk har Folkekirkens Nødhjælp skabt et koncept, der tiltrækker de unge studerende, men også den stigende del af befolkningen, der interesserer sig for bæredygtige varer.
”Fisk er baseret på Fair Trade-produkter, unikt vintagetøj, redesignet genbrug af tøj og møbler og økologiske varer. Vi samarbejder med kunstnere, designere og erhvervslivet, alt sammen for at udvide begrebet bæredygtighed og finde nye måder at gøre tingene på,” forklarer Louise Krogh Lauritzen, daglig leder i Fisk.
”Foreløbig har vi med butikken her en niche for os selv. Men andre store organisationer afprøver også nye butiks- og cafékoncepter, der minder meget om vores, så vi har måske ikke det her koncept alene for altid,” fortæller Louise Krogh Lauritzen.
Alt skal genbruges
I USA, Tyskland og Holland er et nyt genbrugskoncept dukket op, det såkaldte Cradle to Cradle (Vugge til Vugge).
Vugge til vugge-tanken overfører principperne fra naturens kredsløb. Alle produkter skal enten indgå i et biologisk kredsløb, hvor de kan komposteres og genopstå som nye næringsstoffer.
Eller de skal indgå i et teknisk kredsløb, hvor de bliver skilt i enkeltdele, der kan bruges i en anden og ny produktion.
”Jeg vil gerne bruge Cradle-to-Cradle tankegangen i Fisk. Kan vi bruge noget af det genbrugstøj, eller andre ting, vi får, til noget helt andet. Bryde det op i dele, der bruges til noget andet, til designet tøj, fyld i puder og lignende. Det er en spændende tankegang, hvor vi kan gå foran," siger Louise Krogh Lauritzen.
Opfindsomhed i lokale genbrugsbutikker
Fisk er ikke den eneste butik, der er inde på re-design eller vugge til vugge-tanken. I Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Svendborg bliver usælgeligt bomuldstøj skåret op til tøjklude og pakket i sække af 15 kilo, som bliver solgt som en slags tvist til maskinstationer, bilforhandlere og rederier.
I genbrugsbutikken i Brede folder de frivillige små æsker med låg af det glittede og kraftige forsidepapir fra dame- og magasinblade. Æskerne bliver solgt som gaveæsker, til opbevaring eller til legetøj.
Der er mange trends og ideer, som også giver Folkekirkens Nødhjælp nye udfordringer.
Hvor Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker skal bevæge sig hen, og hvilke koncepter, der passer i provinsen og i storbyerne, dét skal ledelsen i Folkekirkens Nødhjælp finde ud af i den nærmeste fremtid.
”Jeg ved ikke præcist, hvor vi lander. Men selvfølgelig analyserer vi, hvilke dele af markedet, vi skal angribe. Vi skal også have vores bagland med og sammen finde ud af, hvor det hele fører hen. Vi skal finde de ting, der er værdi i. Jeg tror eksempelvis, at redesign af tøjet er en niche, men der kan opstå nicher lokalt, hvor en idé bliver grebet, som vi allerede ser det i dag," siger Rikke Lorentzen om de mange muligheder, der byder sig for Folkekirkens Nødhjælps butikker i fremtiden.
| Vidste du at... |
|---|
|
Læs også: Brugte møbler hitter.