|
| Gedehold i landsbyen Choma i Zambia Foto: Klaus Holsting |
”Geder er rigtig god hjælp til fattige. Især når de som i projekterne i Etiopien indgår som en del af en større plan.”
Det siger agronom Mette Olaf Nielsen, der for nyligt besøgte gederne og deres ejere i de fattigste egne af Etiopien.
”Lokale ngo’er har valgt de områder, som gederne skal til, så projektet er forankret i lokale ngo’ers aktiviteter.
Gederne bliver foræret til kvinder for at styrke kvinders muligheder, og med gederne følger både undervisning og dyrlægebesøg,” siger agronomen, der er lektor og ph.d. på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
”Familierne har hver fået 3-5 geder. Dyrene kan bidrage til at gøre en forskel for familiens fødevaresituation på sigt og fungere som sikkerhedsnet i de værste nødsituationer.
Geder er hurtige at omsætte, de kan nemt slagtes og indbringe penge på markedet,” fortæller Mette Olaf Nielsen.
Efter Folkekirkens Nødhjælps Giv en ged-gavekampagne sidste år fulgte kritiske røster om, at gederne ville æde sig gennem i forvejen udpinte områder og dermed lægge store arealer øde.
At gederne ville blive såkaldte ørkenspredere.
Men den frygt deler agronom Mette Olaf Nielsen ikke:
”Det er ikke gederne, der forårsager problemet. Det gør i stedet mennesker, der lever af at hugge træ ned, som de bygger huse eller laver trækul af. Det er sandt, at geder kan ødelægge miljøet, men det er altså træhugningen, der er den største trussel. Passes gederne ordentligt, kan skaderne på miljøet undgås,” fortæller hun.
Det første kid til en anden familie
|
| Fra gedeprojekt i Sudan. Foto: Folkekirkens Nødhjælp |
”Gederne er købt på lokale markeder, så der er ikke en voldsom stigning i det samlede antal geder i regionerne.
Det er de fattigste familier, der har fået de første geder. Og de første kid skal gives til andre familier.
Organisatorisk er det grebet rigtig godt an.”
Der er dog stadig brug for fokus på både geder og modtagere, mener Mette Olaf Nielsen:
”Der er brug for at uddanne lokale dyre-sundhedsarbejdere i landsbyerne, som kan tage sig af de mest almindelige sygdomme.”
Desuden foreslår hun dyrkning af tørkeresistente planter, så gederne, der traditionelt går frit omkring, får mere mad. Eller at man arbejder på at dyrke eller købe foder til dyrene.
”Det er tynde og små geder, som lever i disse tørre og vanskelige egne.
Med bedre foder kan gederne give 200-300 gram mælk om dagen mod de måske knap 50 gram, som de giver nu.
Det kan gavne familiernes sundhed, og mælken kan desuden sælges på markedet. Fordelen ved dyr i god stand er også, at de oftere får to kid ad gangen,” siger Mette Olaf Nielsen, der erkender, at det kan være svært at overbevise folk om, at de skal bruge penge på foder, når de næsten ikke har råd til selv at spise.
”Det er en udfordring, som alle parter må tage op,” siger hun.