|
© Mikkel Østergaard
|
| Moderne slaveri i Camboja var det humanitære fokus på årets Roskilde Festival |
"Vi tager ham," hvisker en lokkedue til de andre fem lokkeduer. Stille bevæger de sig sidelæns over mod offeret.
"Han skal indfanges," mumler en anden lokkedue.
Og pludselig har de seks mennesker dannet kreds om en sagesløs forbipasserende på Roskilde Festival.
| Det har Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet med Roskilde Festival om: |
|---|
|
2006:
2005:
2004:
2002: |
"Slaveri. Det er lige noget for dig, er det ikke?" spørger den due, der først fik øje på offeret. Han kigger befippet på hende, men lader sig trække over til den mørke tunnel, hvor slaveri og umenneskelige forhold er fremherskende.
De seks lokkeduer er alle frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp. Deres opgave er at sluse så mange festivalgæster som muligt igennem InfoCaféen, hvor man kan få alt at vide om dette års humanitære fokus: Act Against Slavery i Cambodja.
Lokkeduerne er klædt ud i hvide overalls og blå refund-t-shirts, som er pantsamlernes kendetegn. På skuldre og overalls har de draperet stykker af flasker og anden pant.
I tunnelen hænger syv fotografier fra Cambodja. De er taget af fotografen Morsi Hussein og viser de forhold, som børn og unge i Cambodja må lide under.
De må slæbe tunge mursten for at tjene penge. De må bo i mudder og arbejde i mudder. Mange er hæmmet af proteser på grund af mineskader.
Men der er lys for enden af tunnelen. Bag et forhæng lavet af pant, dukker en farverig skolestue op. Den er en tro kopi af det såkaldte Friends-center i Phnom Penh, som underviser gadebørn og som er støttet af Folkekirkens Nødhjælp.
Velkommen i skolestuen
På væggene hænger børnetegninger, verdenskort og kridt og tavler. Ved tavlen står digteren Frederik Bjerre Andersen og fortæller de indfangede elever lidt om metaforer og billeder, som kan gøre et digt levende. Efter et kvarters undervisning er det elevernes tur til at digte.
"Prøv at skrive jeres tanker ned om frihed og slaveri, så kommer jeg og kigger på det om lidt," siger Frederik Bjerre Andersen.
Mens hans lydige elever skriver digte, fortæller han hvor svært det er at skrive om frihed og slaveri.
"Det bliver så let banalt. Selv om vi ser dokumentarfilm og får en masse information, så er det svært for mennesker i den vestlige verden at forholde sig til undertrykkelse og slaveri. Når vi skriver om det, bliver det let klichéer," siger han.
Ved en af pultene skriver to unge mænd løs i deres kladdehæfte.
"Det er fedt at få noget viden om, hvordan man skriver digte - selv om jeg først troede, at det var en bar, da de smukke unge kvinder lokkede os ind i tunnelen," siger den ene af dem, Troels Poulsen, grinende.
Hans kammerat, Steen Eriksen, nikker samtykkende.
"Det har været spændende at høre mere om slaveri. Jeg giver i forvejen min pant til Folkekirkens Nødhjælp. Og det gør jeg af to grunde: For det første, den egoistiske, fordi det er lettere end selv at skulle aflevere flaskerne. Og for det andet fordi jeg gerne vil støtte et godt formål," siger han.
Ti minutter senere har nye elever sat sig ved pultene, og Frederik fortæller endnu en gang de nysgerrige tilhørere om det gode digt.
Anette blev Årets holdleder
Indsamlingsmålet blev allerede nået lørdag aften, da pantsamlerne havde samlet en halv million kroner ind til Act Against Slavery på Roskilde Festivalen. Efter to dages yderligere indsats nåede pantsamlerne at samle dåser, flasker og glas for over en halv million kroner.
Det flotte resultat i årets pantindsamling på Roskilde festivalen tilskriver pantsamlerne selv den gode holdånd.
"Vi har en fantastisk holdleder," fastslår Cæcilie Saul.
"Hun kan alt," overbyder Mia Luise Debois.
Og noget kunne tyde på, at det er rigtigt, for deres holdleder Anette Warming, blev søndag formiddag valgt til årets holdleder.
Holdlederens arbejde er for eksempel at holde styr på, at de 12 indsamlere møder på arbejde, og at den indsamlede pant bliver afleveret til de rigtige mennesker. Og ikke mindst er det hendes opgave at holde humøret højt, når pantsamlerne bliver trætte.
I nomineringen af hende hed det blandt andet, at "når humøret daler, er Anette aldrig bleg for at stille sig op og synge sangen ’jeg er så glad for min pantvogn, den kommer hurtigt langt omkring.’"
Da holdet på deres tur rundt på festivalpladsen fandt efterladte liggeunderlag og gummistøvler, satte Anette straks gang i en rask auktion. Alle indtægterne gik selvfølgelig til Folkekirkens Nødhjælp.