Vi sidder i eftermiddagssolen under et halvtag ved landsbyen Las Guaymos i Honduras. Lige over for mig sidder formanden for det lokale råd, Estonasio Bustillo. Han fortæller om de problemer, småbønderne dagligt kæmper med.
I sidste uge blev hans broder bortført af maskerede mænd, som egentlig var ude efter Estonasio. Broderen blev smidt af bilen igen, da de opdagede forvekslingen.
Men nu ved Estonasio, at hans liv er i fare, og hvis de får ham, vil han blive likvideret. Et mord i Honduras koster ikke meget.
Det er skræmmende, men Estonasio fortæller roligt om baggrunden: Landsbyen har efter en lang kamp med regeringen fået tildelt små jordlodder i midten af 80’erne. Men for godt et år siden fik et firma, ledet af en af Honduras’ rigeste mænd med gode kontakter i Kongressen, koncession til at udgrave sand og sten i den nærliggende flod.
Det betyder, at floden ændrer retning, og sidste år mistede bønderne store dele af deres jorder. Så de har protesteret over for ejeren og regeringen.
Det er årsagen til, at lokalrådet skal bringes til tavshed, og det er årsagen til, at to store hunde og naboerne forsøger at beskytte Estonasio.
Korruption er udbredt
Folkekirkens Nødhjælp støtter landsbybeboerne i Las Guaymos gennem vores partner ERIC både med at forbedre deres dyrkningsmetoder og i kampen for deres basale rettigheder og udvikling af demokratiet.
Men demokratiet i Honduras er svagt og korruption udbredt. Skal forholdene for de fattigste forbedres, må vi stå side om side med dem i deres kamp for demokrati og ligestilling. Hvis ikke vi går ind og får ændret på strukturerne, er vores bistand i bedste fald uden virkning.
Estonasios sidste ord til mig, da vi skilles: ” Tak fordi I kom til os! Og tak, hvis du vil være med til at fortælle omverdenen om vores leveforhold. Og hvornår kommer du igen?”