sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Et spørgsmål om liv eller død
Print
Vinteren har ramt jordskælvsområderne i Pakistan. Der er akut brug for mad, telte og tæpper
11.01.2006 af Peter Høvring

Vinteren slår for alvor

© Paul Jeffrey/ ACT

Der er blevet samlet over 13 millioner kroner ind til hjælpearbejdet i Pakistan, men det er langtfra nok.

igennem i de højtliggende dele af det nordlige Pakistan, som blev ramt af jordskælvet i begyndelsen af oktober. Sneen hindrer hjælpearbejdet i at komme frem. Veje lukker og landingspladser sner til. Det er umuligt at begynde at opføre huse eller midlertidige boliger, så langt størstedelen af de 3,5 million nødstedte kan blive tvunget til at bo i telt hele vinteren.

"Flere måneder efter katastrofen er hjælpearbejdet stadig i den akutte fase. Der er hårdt brug for mad, telte og tæpper til de mange hjemløse," siger Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinator Erik Johnson, som har besøgt byen Balakot, der tidligere havde 25.000 indbyggere.

Han fortæller, at normalt er det bedst, at folk bliver i deres landsbyer i stedet for at havne i store lejre, hvor de er helt afhængige af nødhjælp. Men i denne situation er det bedre, at folk kommer ned fra bjergene. Det kan blive et spørgsmål om liv eller død, fordi hjælpearbejderne ikke kan nå op til dem, når vinteren er på sit højeste.

"Det er helt umuligt at forestille sig, hvordan der ser ud efter jordskælvet. Man skulle tro, at der er faldet en atombombe i Balakot. Der er højst 20 bygninger tilbage i hele byen. Alt andet er helt fladt. Langt de fleste af byens indbyggere er døde. Især skolebørnene. Ingen af skolerne var bygget, så de kunne modstå et jordskælv," siger den rystede katastrofe koordinator.

Danske penge på hårdt arbejde

Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med amerikanske Church World Service (CWS), som har været i Pakistan i mange år i netop de områder, der blev ramt af jordskælvet, så de kender befolkningen og de lokale forhold.

Pengene fra Danmark bliver blandt andet brugt til telte, tæpper, mad samt værktøj og materialer til reparation af huse. Der er uddelt 19.000 telte, over 6.000 plastic-presenninger, flere end 8.600 fødevarepakker og knap 34.000 tæpper og lagner.

CWS driver desuden en teltlejr for 3.500 mennesker.

Erik Johnson understreger, at der er hårdt brug for de flere end 13 millioner kroner, som folk i Danmark indtil videre har givet til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Pakistan. CWS har kun fået penge til at udføre 65 procent af det arbejde, de har anslået er nødvendigt for at hjælpe befolkningen gennem vinteren.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne