|
| Foto: Lars Salomonsen |
Indien 60 år. Tillykke til verdens største demokrati. Og der er meget at fejre.
Ved løsrivelsen fra den engelske kolonimagt den 15. august 1947 virkede Indien som et håbløst tilfælde. I dag er Indien blevet en af verdens supermagter. Landet har en vækst på ikke mindre end 8-9 procent om året. Et dynamisk samfund med en industri, der stormer frem, og danske og andre udenlandske virksomheder strømmer til for at gøre forretning.
Men når det går så godt, hvorfor er det så, at Folkekirkens Nødhjælp, der normalt støtter de allerfattigste, stadig arbejder i Indien?
”Desværre er festen kun for de rige. Væksten i Indien er meget ulige fordelt, og afstanden mellem rig og fattig vokser. Over 200 millioner indere er ekstremt fattige og lever med en stille, daglig sult, og halvdelen af de indiske børn er underernærede. Derfor arbejder vi stadig i Indien,” forklarer international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach.
Fra brønde til rettigheder
Men hvor det tidligere drejede sig om at bygge skoler, klinikker og brønde, handler det i dag først og fremmest om de fattiges rettigheder og om den ulighed og diskrimination, der hindrer folk i at nyde deres grundlovssikrede rettigheder.
”Det er der særligt gode muligheder for i et land som Indien – netop fordi der er stigende vækst og velstand. Retssystemet og det politiske system er på mange måder på de fattiges side, de bliver bare ikke overholdt ude blandt befolkningen. Derfor skal vi hjælpe Indiens fattige med selv at kæmpe for retten til mad, skolegang, vand og sundhed,” siger Christian Friis Bach.
| Det begyndte med en katastrofe |
|---|
| Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Indien siden 1969. Det begyndte med hjælp til ofre for oversvømmelser, krig og tørke. Akut nødhjælp blev til udvikling, og i dag handler det først og fremmest om de fattiges rettigheder. Men når jordskælv, cykloner eller en tsunami slår til, gælder det stadig nødhjælp til de fattigste indere. |
Vi gør en forskel
Som eksempel nævner han, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med sine stærke lokale samarbejdspartnere har været med til at forbedre forholdene for kasteløse, har skaffet skolebørn gratis og nærende skolemad og sikret øget adgang til hiv/aids-medicin.
”Dette har været markante fremskridt, og de viser, at vi har særligt gode muligheder for faktisk at gøre en forskel i et land som Indien.”
Nej til dansk bistand
I 45 år gav Danmark officiel bistand til Indien, men i 2003 fik den indiske regering nok af det danske fokus på menneskeret tigheder og sagde nej tak til mere bistand. Derfor bliver al dansk hjælp til Indien i dag kanaliseret gennem private organisationer, hvor Folkekirkens Nødhjælp er den, der har det største engagement.
Christian Friis Bach tør ikke sætte årstal på, hvor længe Folkekirkens Nødhjælp vil fortsætte arbejdet i Indien.
”Vi bliver ved med at arbejde i landet så længe der er et behov, så længe vi kan få lov af den indiske regering, og så længe vi kan gøre en forskel.”