© MOHAMMED ZAATARI
|
| En klyngebombe kan indeholde op imod 200 mindre bomber, der spreder sig over et areal, der svarer til en fodboldbane. Siden slutningen af 1990’erne har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med minerydning på Balkan, i Afrika og senest også i Libanon |
Otte-årige Rasha var ude at lege sammen med fem andre børn, da en af dem samlede rester fra en klyngebombe op. Bomben eksploderede, og de børn, der var nærmest bomben, blev dræbt på stedet.
Rasha og hendes søster var heldige – de blev kun sårede. Rasha mistede det ene øje, men kom sig. Men hendes hjemegn i Basra-området i det sydlige Irak er stadig fyldt med ueksploderede klyngebomber.
Klyngebomber rammer først og fremmest civile, og derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp for et forbud mod brugen af klyngebomber. I slutningen af februar måned blev der slået et hårdt slag for et fremtidigt forbud mod klyngebomber. På en konference i Oslo forpligtede 46 ud af 49 lande sig til at forhandle et internationalt forbud på plads.
"Vi er utrolig glade for, at mødet i Oslo førte til så aktive og positive skridt hen imod et forbud mod disse afskyelige våben," siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær.
Selv de lande, der forsøgte at trække tiden ud – herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland, besluttede sig for at arbejde aktivt med i Oslo-processen.
"Vi håber, at endnu flere lande kommer med. Det drejer sig om at forebygge, at klyngebomber ikke får endnu flere civile drab og lemlæstelser på samvittigheden," fastslår Henrik Stubkjær.
Eksploderer ved den mindste berøring
Hver klyngebombe kan indeholde op imod 200 mindre bomber, som spreder sig over et areal, der svarer til en fodboldbane.
"Klyngebomber er upræcise, og mange af de mindre bomber eksploderer ikke, når de rammer jorden. De lander i træer, haver eller graver sig ned i jorden, hvor de eksploderer ved den mindste berøring," siger Eva Veble, som er leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde.
Målene for klyngebomberne hævdes at være militære, men ofrene er først og fremmest civile. Det er bønderne, som støder på de ueksploderede bomber under arbejdet i markerne eller olivenlundene. Og det er nysgerrige børn, som samler dem op for at lege med dem.
Hjælp os- skriv under |
| Giv din mening til kende. Du kan med din underskrift være en del af kampen for at stoppe brugen af klyngebomber. Skriv under på: www.stopklyngebomber.nu |
Under krigen i Kosovo kunne man konstatere, at antallet af ueksploderede dele af klyngebomber visse steder var så højt som 30 procent. I Irak fandt Folkekirkens Nødhjælps ammunitionsryddere ueksploderede klyngebomber i nærheden af beboede områder.
Og i de sidste dage af krigen i Libanon blev der kastet tusindvis af klyngebomber uden hensyn til de civile.
"Ueksploderede klyngebomber virker i praksis som landminer. Græsset kan skjule dem, og regn kan få mudder til at begrave dem. Derudover har visse typer en skinnende gul farve, som virker tiltrækkende på nysgerrige børn," siger Eva Veble.
Et nationalt forbud vigtigt
Danmark spillede en positiv rolle i Oslo og er officielt gået med i arbejdet, men Henrik Stubkjær opfordrer regeringen til at støtte et forbud mod klyngebomber endnu mere aktivt:
"Vi ser gerne, at Danmark er den regering, der aktivt hjælper nordmænd, belgiere og østrigere med at få denne internationale konvention mod klyngebomber i hus – så hurtigt som muligt."
En af metoderne vil være et nationalt forbud i Danmark, mener Henrik Stubkjær:
"Hvis vi gør det, er vi med til at gøre klyngebomber til våben, som man ikke bruger, hvis man vil kalde sig et civiliseret land. Vi taler jo om et våben, der i forvejen koster langt flere civile end soldater livet, og danskerne kunne gøre en stor indsats for at påpege dette også over for vores amerikanske allierede. Belgien har jo indført et forbud, og Belgien er trods alt NATOs hovedkvarter!"