sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

En på opleveren
Print
Tyve medlemmer af partiet Venstre var på studietur i Uganda og Tanzania.
17.01.2007

Det gør en forskel at komme en tier i de danske hjælpeorganisationers raslebøsser.

Det måtte tyve medlemmer af partiet Venstre sande, da de i december måned besøgte forskellige projekter i Uganda og Tanzania sammen med Folkekirkens Nødhjælp.

"Vi kunne se, at selv et lille rygstød kan være med til at sætte initiativrige borgere i gang," fortæller Ellen Trane Nørby, som er medie- og kulturpolitisk ordfører for Venstre.

Folketingspolitikeren Ellen Trane Nørby var i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp rejseleder på en studie-tur for Venstre-medlemmer

Sammen med tyve engagerede venstremedlemmer fra hele landet besøgte hun sammen med Folkekirkens Nødhjælp alt lige fra aidsprojekter til mikrokreditprogrammer.

I Ugandas Rakai-distrikt besøgte gruppen hiv og aidsramte familier og oplevede, hvordan familiernes forhold havde ændret sig, efter de var blevet en del af et større omsorgsprogram.

"Efter familien havde fået tilknyttet en frivillig støtteperson, skete der små fremskridt, som er med til at gøre deres barske liv lidt mere udholdeligt. Der var senge i husene, børnene kom regelmæssigt i skole, og der blev købt lidt jord, som kan være med til at understøtte familiens økonomi. Der var kommet mere struktur i deres hverdag og lidt mere perspektiv. Der var en form for et sikkerhedsnet," siger Ellen Trane Nørby.

Den mest bekræftende oplevelse på hele turen var ifølge venstrepolitikeren et møde med en enke, som igennem mikrokreditter havde ændret sit liv.

"På blot fem år havde hun bygget et helt nyt liv op. Hun havde købt jord, havde hønsehold og køer, og var i gang med at bygge sit eget hus. Og så var hun blevet en rollemodel for andre kvinder," fortæller Ellen Trane Nørby begejstret.

Hun er ikke i tvivl om, at den danske u-landsbistand, som går igennem de danske hjælpeorganisationer, når ud til den fattigste del af befolkningen.

"Og ved at arbejde igennem lokale samarbejdspartnere, som Folkekirkens Nødhjælp gør, er man også med til at styrke civilsamfundet, som bliver uddannet til at være en kritisk masse, der kan stille krav til deres egne politikere," siger hun.

Ellen Trane Nørby så gerne, at mere bistand gik igennem de danske hjælpeorganisationer på grund af deres stærke forankring i u-landene.

"Vi får mere ud af en krone, der går igennem de danske hjælpeorganisationer, end vi får ud af at støtte de store multilaterale bistandsorganisationer. Derfor ser jeg gerne, at den næste ekstra krone går til de danske hjælpeorganisationer," siger Ellen Trane Nørby.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne