Tre piger i lyseblå skoleuniformer er snakkende og fnisende på vej hjem gennem de smalle gyder i Burj Al Barajneh-flygtningelejren i Beirut. Da de får øje på Anni Kanafani, råber en af pigerne:
”Hej, Anni! Ved du godt hvem jeg er? Jeg er jo med i bogen.”
Anni Kanafani har tilfældigvis et eksemplar af bogen i sin taske. Bogen ”Like Roses in the Wind” er resultat af et kunstprojekt i de børnehaver, Anni Kanafani er grundlægger af. Den indeholder 69 flygtningebørns selvportræt og en lille historie om deres liv og drømme.
Sammen finder de pigens selvportræt, og hverken pigens eller Annis stolthed er til at tage fejl af.
Tilfældets magt
På trods af antallet af lys på den kommende fødselsdagskage, er Anni Kanafani den energiske leder af de seks børnehaver, to specialbørnehaver, kunstværksteder, børnebiblioteker og klubber, hun og Kanafani-fonden siden 1974 har grundlagt i seks flygtningelejre i Libanon.
At den unge danske pædagog Anni Høver kom til Libanon, var et rent tilfælde. I 1961 mødte hun en mand, som ændrede hendes liv og vævede det uløseligt sammen med palæstinensiske flygtningebørns skæbne i Libanon.
Anni Høver havde som nyuddannet pædagog hørt historien om den pris, det palæstinensiske folk måtte betale for oprettelsen af staten Israel. Omkring 750.000 palæstinensere var flygtet og boede nu i under kummerlige forhold i lejre i landene omkring Israel.
Forfærdelsen over palæstinensernes skæbne vakte Anni Høvers engagement. På et tidspunkt tog hun til Libanon for at aflevere et brev til en af det palæstinensiske folks vigtigste fortalere, den kendte forfatter og journalist Ghassan Kanafani.
Det var kærlighed ved første blik, og få måneder senere blev parret gift.
Sorg og beslutsomhed
Ghassan Kanafani talte det palæstinensiske folks sag så kraftfuldt, at det kostede ham livet.
I 1972 blev han dræbt af en bilbombe, som de fleste mener var placeret af den israelske efterretningstjeneste.
To år senere grundlagde Anni Kanafani sammen med familie og venner ”Ghassan Kanafani Cultural Foundation”, GKCF. Fondens formål var at fortsætte udgivelsen af Ghassan Kanafanis værker for at vise, at hans stemme ikke kunne tvinges til tavshed.
Men fonden gjorde hurtigt oprettelse af børnehaver for palæstinensiske flygtningebørn og uddannelse af pædagoger til en lige så vigtig del af aktiviteterne.
Frirum for børn
Livet for palæstinensiske flygtninge i Libanon er hårdt. Palæstinensere har hverken civile eller borgerlige rettigheder, og mindre end 1 % har fået officiel arbejdstilladelse.
GKCF-institutionerne giver hver dag 850 børn mulighed for at tilbringe nogle timer hjemmefra. I børnehavens trygge omgivelser kan de lege, spille og synge, lave rytmik, dukketeater, drama, billedkunst og høre fortællinger. Samtidig lærer de at udtrykke sig og omgås hinanden på en ordentlig måde.
Yderligere 500 børn og unge benytter dagligt fondens biblioteker, kunstværksteder og klubber.
Anni Kanafani har ikke tænkt sig at gå på pension. Det er hendes livs valg at føre sin mands arbejde videre, at sætte mennesket før religion, race og etnisk baggrund og at arbejde for palæstinensernes lige rettigheder.
| Palæstinensiske flygtninge i Libanon |
|---|
|
Ifølge FN bor 394.532 palæstinensiske flygtninge i Libanon. Det er i nogle af disse lejre, at GKCF arbejder. |
