© Mikkel Østergaard
|
| I Indiens hovedstad tigger fattige børn overalt. Her uden for det af Delhis indkøbscentre |
Retten til mad er en af de mest basale rettigheder, som mange af os tager for givet på linie med at trække vejret. Ikke desto mindre lever 850 millioner mennesker i daglig, udmarvende sult.
Det er mere end hvert ottende menneske på jorden, som i lange perioder intet får at spise – eller måske kun et enkelt måltid mad om dagen.
Antallet af sultende er stigende, og den rammer også i lande, hvor økonomien er i vækst. Sult findes side om side med hæmningsløs overflod – et lands rigdom og vækst betyder ikke nødvendigvis, at der er mad nok til alle.
Indien og Guatemala er eksempler på lande, der oplever økonomisk vækst, men hvor fremgangen kun kommer en mindre del af befolkningen til gode.
De rige tjener pengene
Fire ud af fem inderne lever stadig for under to dollars om dagen, piger og kvinder rammes særlig hårdt af sulten, og de allerfattigste af dem findes blandt Indiens kasteløse. Overklassen og en stadig voksende middelklasse tjener pengene, men det store potentiale hos de mange indere på bunden af samfundet får aldrig lov til at få del i væksten. Deres grundlæggende menneskerettigheder – og deres rettigheder ifølge de indiske love – krænkes dagligt. I Guatemala er det den oprindelige maya-befolkning som fortsat undertrykkes og lades i stikken, især når man ser på så grundlæggende menneskerettigheder som retten til at leve et liv uden daglig sult.
"Sulten bør ikke kun være et ansvar for dem, der lever tæt på verdens fattigste. Den er en urimelighed, som vi alle må tage stilling til og arbejde på at ændre, " siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær.
Det kræver forbavsende lidt
|
| Der er flere end 850 millioner mennesker i verden, som er underernærede |
Sulten har mange ansigter – og mange årsager. Ud over katastrofer er også ligegyldighed, grådighed, uvidenhed og diskrimination årsager til sult.
"Somme tider kræver det forbavsende lidt at hjælpe mennesker ud af den stille sult. Et lille iværksætterlån, en god jurist, skolegang og undervisning i, hvad der er menneskers ret - og pligt," siger Henrik Stubkjær.
Mange lande har tilsluttet sig FN’s 2015-mål, som blandt andet er at halvere sult og bekæmpe fattigdom. Folkekirkens Nødhjælp støtter målene blandt andet ved at sætte den stille sult på dagsordenen ved årets Sogneindsamling den 5. marts, hvor der bliver samlet ind til bekæmpe sult i Afrika og i u-lande hvor den økonomiske vækst ikke kommer de fattige til gode.
Download Folkekirkens Nødhjælps dokumentationsmappe om "Den Stille Sult"