sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Den stilfærdige dræber
Print
Siden 1980’erne har aids udviklet sig til en af de mest dødelige, smitsomme sygdomme, verden har set
28.01.2008 af Jutta Weinkouff

Aids-plakat i Botswana. Børn, der er overladt til sig selv, er i en yderst sårbar situation. De er særligt udsatte for traumer, fattigdom og overgreb – overgreb, der udsætter dem for selv at blive smittet med hiv.

Foto:Scanpix

Til forskel fra pesten tager aids ikke livet af sine ofre i en fart.

Aids er diskret og giver sig god tid.

Aids har en ødelæggende virkning på alle aspekter af menneskelivet – og på landes sociale og økonomiske udvikling.

I november kunne UNAIDS, FN's aids-organisation, med glæde konstatere, at antallet af hiv-smittede i verden ikke er så højt som tidligere antaget.

Data- og indsamlingsmetoder er blevet forbedret, ikke mindst i Indien. Men selv om der skønsmæssigt nu er seks millioner færre smittede på verdensplan, er situationen i Afrika uforandret.

Af verdens cirka 33 millioner hiv-smittede lever 22,5 millioner i Afrika syd for Sahara.Epidemiens konsekvenser er katastrofale – særligt for børnene. I Afrika har sygdommen indtil nu taget flere end 12 millioner børns forældre – og barndom.

Med forældrene forsvinder kærlighed, forsørgelse og beskyttelse. Hvis børnene er heldige, tager deres fars eller mors familie dem til sig. Hvis ikke, må den ældste i flokken blive voksen i en frygtelig fart og påtage sig ansvaret for de mindre søskende.

Sogneindsamling den 2. marts 2008

Den første søndag i marts er det tiende gang, at Folkekirkens Nødhjælp holder Sogneindsamling i et stærkt samarbejde med lokale sogne over hele Danmark.

Pengene fra Sogneindsamlingen 2008 skal hjælpe og støtte børn, som er mærket af aids-epidemien og dens følger.

Lokale livreddere

Men der findes lyspunkter selv i verdens fattigste lande.

Voksne, der ikke lader sig slå ud:

  • dot naboer, der tager et ansvar som besøgsvenner, der hjælper og støtter landsbyens forældreløse ’børnefamilier’
  • dot klubmedarbejdere, der tilbyder åndehuller midt i ensomheden
  • dot undervisere, der lærer børn at tage hånd om sig selv både fysisk og psykisk
  • dot – og slægtninge, der tager forældreløse børn til sig og lader dem vokse op som deres egne.

Det er ikke gratis at drive klubvirksomhed, hjælpe og støtte ’børnefamilier’, undervise eller at tage en børneflok til sig.

Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2008 støtter nogle af de ildsjæle, der kæmper for at give verdens sårbare børn en fremtid uden aids.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne