Damber Khawas er lejrleder i Beldangi II – en flygtningelejr i Nepal for bhutanesiske flygtninge. Han har overblik over de lejrforbedringer, som internationale organisationer giver penge til. På væggen i hans lille kontor hænger en hvid tavle med kolonner over, hvor langt man er kommet i forhold til planerne.
Folkekirkens Nødhjælp har i denne lejr i 2006 betalt for renovering af 450 hytter, 386 toiletter samt reparation af skolebygningen, står der på tavlen. I alle syv lejre, hvor bhutanesiske flygtninge har boet siden 1990, er hytterne bygget af flettede bambusmåtter og andre naturmaterialer. Og der er ingen elektricitet.
I Beldangi II lejren er hytterne ikke blevet repareret de seneste seks år. Det kan ses. Store huller i tage og vægge viser, at vejret har frit spil i mange af familiernes boliger.
"Under monsunen regner det ind gennem taget, og i tørtiden bager solen ned," fortæller Damber Khawas, der bor i lejren med kone og tre børn.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at beskytte de bhutanesiske flygtninges rettigheder gennem Det Lutherske Verdensforbund, LVF, der har været i området, siden lejrene blev etableret.
"Flygtningene bor i skure, der aldrig var tænkt som andet end midlertidige boliger.
De bhutanesiske flygtninge i Nepal |
| • Flygtningene er etniske nepalesere, såkaldte Lhotsampas, der i flere århundreder har boet i det sydlige Bhutan.
• I 1980’erne begyndte Bhutans Drukpa-elite, der er etniske tibetanere, at anklage Lhotsampas-befolkningen for "statsfjendtlige aktiviteter". • I 1990 kom det til sammenstød mellem det forbudte Bhutans Folkeparti, der repræsenterede det nepalesiske mindretal, og regeringsstyrker. Bhutans Folkeparti ville gøre en ende på Drukpa'ernes enevælde og det uindskrænkede monarki og tillade politiske partier. Nepalesiske familier måtte flygte for at undgå fængsel. • Siden 1990 har Bhutan anset disse flygtninge for at være statsløse. • Den folkelige opstand i Nepal i april sidste år, hvor mao-istiske oprørere og politiske partier fik afsat kongen, har haft indflydelse, fordi det planlagte 16. møde med Bhutan blev aflyst på grund af interne fredsforhandlinger. |
Nu er der gået 16 år, og donorerne er trætte af at skyde penge i en situation, der ikke nærmer sig en løsning. Der er simpelthen ikke penge nok til at vedligeholde hverken boliger eller skoler. De fysiske forhold må forbedres for at sikre flygtningenes basale rettigheder til husly," siger Nina Ellinger, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Sydasien.
Flygtningene tilhører en nepalesisk-talende minoritet i opposition til kongen af Bhutan. De flygtede for 16 år siden for at undgå fængsel og diskrimination. I dag bor der 106.000 mennesker i lejrene.
Kvinder og lokalsamfund
Det er ikke kun de fysiske rammer, der skal vedligeholdes. Der er behov for undervisning, uddannelse og initiativer, der giver flygtningefamilierne mulighed for at tjene penge. Især kvinderne er i fokus for denne del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Kvinderne får undervisning i forskellige håndværk og hjælp til at oprette grupper, hvor de får starthjælp til en produktion af for eksempel stearinlys, blomsterranker eller snacks. Typisk har hver gruppe 30 medlemmer. Hver kvinde indbetaler fire kroner om måneden til en fælleskasse, hvorfra én person kan låne op mod 120 kroner. Kvinderne kan dog kun sælge til andre flygtningefamilier.
Flygtningene må ikke betale skat i Nepal og må derfor ikke drive virksomhed uden for lejren.
De bhutanesiske flygtninge behøver ikke at arbejde i rismarkerne, men får en sæk ris udleveret. Børnene får gratis undervisning, og der bygges vandforsyning.
For at modvirke gnidninger mellem områdets lokale befolkning og flygtningene har Folkekirkens Nødhjælp bygget skoler og støttet indtægtsgivende initiativer for især lokalområdets lavkaster, der er særligt sårbare på grund af den øgede konkurrence om daglejerjob.
De kommende to år donerer Folkekirkens Nødhjælp årligt
2, 5 millioner kroner i humanitær bistand til de bhutanesiske flygtninge.
Tekst og foto: Line Wolf Nielsen