sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Den afrikanske heltinde
Print
Crescentia optræder i tv-spottet om Folkekirkens Nødhjælps indsamling.
21.02.2007
© Søren Johan

Cresencia fra Kidamali i Tanzania er den anden hovedperson i tv-spottet for Folkekirkens Nødhjælps indsamling. Hun er 18 år gammel og underviser andre jævnaldrende om hiv/aids.

Cresencia bor i en landsby, der ligger en lille time fra alting. Her lever 3.056 mennesker i små lerklinede huse. Mange i området er smittet med hiv på grund af fattigdom og uformel prostitution. Ofte er der ikke penge involveret - men det handler om at opnå tryghed og give små ydelser til gengæld.

Cresencia er en meget tillidsvækkende ung kvinde på 18 år. Når man spørger hende, hvad hun drømmer om, er hendes svar lige så beskedent som hendes stille smil.

Drømmer om et liv uden hiv

"Jeg drømmer om at skabe mig et liv her i Kidamali og få en familie, som kan modstå hiv. Jeg håber, at jeg kan lære min familie og mine fremtidige børn at undgå at blive smittet," siger hun.

Den største trussel mod hendes ønske er uden tvivl hiv og aids. Men hun føler sig godt rustet til at imødegå truslen efter at have arbejdet i et af Folkekirkens Nødhjælps aidsprogrammer som frivillig i over to år.

"Projektet har ændret alting. Jeg har lært, hvordan jeg kan hjælpe andre med at beskytte sig selv, og jeg har lært, hvordan jeg kan beskytte mig selv og håndtere sygdommen. Det handler ikke kun om at passe på sig selv - men også om at være ansvarlig og skabe positive relationer mellem mænd og kvinder og mellem gamle og unge i Kidamali," siger den unge kvinde, hvis arbejde bliver støttet af Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling den 4. marts.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne