|
| Jonas Nøddekær, Asienkoordinator, Folkekirkens Nødhjælp. jno@dca.dk |
Mord. Voldtægt. Politiske arrestationer.
Tvangsforflyttelse af befolkningsgrupper og nedbrænding af hele landsbyer.
Det er alt sammen rutine i den burmesiske regerings krig mod sin egen befolkning.
Borgerkrigen i Burma har stået på i årtier, og over en million burmesere har været nødt til at flygte fra deres hjem.
Flere hundrede tusinde mennesker gemmer sig i junglen, hvor de lever i frygt og dybeste fattigdom.
Resten er flygtet over grænsen til Thailand og Bangladesh, hvor en del lever som illegale flygtninge, mens de øvrige er samlet i stramt kontrollerede og interimistiske flygtningelejre.
Militærdiktaturet i Burma er direkte ansvarlig for, at en stor del af landets 52 millioner mennesker lever på sultegrænsen.
Regeringen bruger i dag mindre end én procent af landets nationalbudget på sundheds- og uddannelsesprogrammer, mens 30 procent af budgettet går til militæret.
Det betyder for eksempel, at en hel generation af burmesere er blevet frataget muligheden for at få en uddannelse.
Nogle få private organisationer kæmper ihærdigt for at få forbedret uddannelsessystemet og prøver at presse den burmesiske regering til at bruge flere penge på skoler, bøger og lærere.
Men der er meget lang vej endnu til bedre forhold for de almindelige burmesere. Og nu har de tydeligvis fået nok.
Med demonstrationer i sensommeren og efteråret trodsede titusinder af burmesere militærjuntaen og dens hårdhændede metoder med krav om demokrati.
Vi skal og bør derfor støtte burmesernes krav om frihed, alt hvad vi kan!
Det er helt afgørende, at det internationale samfund, herunder den danske regering og Folkekirkens Nødhjælp, bakker op om burmeserne, og at kampen for et frit og demokratisk Burma fortsætter med at stå højt på den internationale dagsorden.
Støt vores arbejde til gavn for den burmesiske befolkning både i og uden for Burma.