Det begyndte i det små. Et enkeltstående overfald, en nedskydning eller en håndgranat ind gennem vinduet. Så udviklede det sig til enkelte vejsidebomber mod tropper fra den sri-lankanske hær. Der opstod spontane lukninger af større byer, de såkaldte ’hartals’, med uroligheder og drab.
© Peter Høvring
|
| Malathy Nesadurai bor i en midlertidig skurby, hvor hun venter med sin familie på, at de skal få tildelt et stykke jord at bygge på. Hun mistede alt under tsunamien og har lånt startkapital gennem en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere til at opkøbe og forarbejde den rå ris, så den er klar til de mange køkkener i nabolaget |
Det var enten rivaliserende tamilske grupper eller hæren, det gik ud over. Og det er blevet gradvist værre i de seneste måneder.
"Jeg er holdt op med at holde rede på de voldelige episoder her i weekenden. Der var alt for mange – og de var alvorlige."
Det siger Cecilie Winther, Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant i Sri Lanka. Hun beskriver, hvordan mønsteret i konflikten gentages: "De tamilske Tigre angriber regeringstropperne enten med vejsidebomber eller med selvmordsbomber, hvorefter regeringen søger at gengælde angrebene mod tamiler i de regeringskontrollerede områder. Det kan give sig udtryk i alt fra grov chikane til nedskydninger."
Det er farligst ved de mange checkpoints, som er skudt op i stort tal i de uroprægede områder. Det er her, mens de venter på at komme videre, at både civile og soldater er mest sårbare over for vejsidebomber.
Sikkerhed forværret
Sikkerhedssituationen for hjælpeorganisationerne er også blevet alvorligere i takt med, at konflikten er eskaleret. Folkekirkens Nødhjælp har indført skærpede sikkerhedsregler for sine medarbejdere når de skal uden for hovedstaden Colombo.
"Når vi er ude for at monitorere vores projekter, er vi for eksempel meget omhyggelige med ikke at holde i kø nær ved troppetransporter og lignende," siger Cecilie Winther.
Men faren er størst for de lokale samarbejdspartnere, som bor og arbejder i de mest urolige områder. Det gælder for eksempel omkring byen Trincomalee på østkysten.
Her har samarbejdspartneren OfERR været udsat for et angreb på kontoret. Det har ikke medført lukning af aktiviteterne, men det har forsinket programmet.
Tsunamihjælp berøres
© Peter Høvring
|
| Nadarajah Sridaran fik sin båd ødelagt af tsunamien, men han har fået en ny takket være hjælpen fra blandt andet Folkekirkens Nødhjælp. Han bor stadig i et midlertidigt skur langt fra havet, mens han venter på, at myndighederne udpeger et stykke jord, hvor han kan bygge sit hus op igen |
Hvis urolighederne eskalerer i de øvrige distrikter på østkysten, Batticaloa og Ampera, vil det ikke kunne undgå at smitte af på hjælpen til de tsunamiramte, som i snart halvandet år har ventet på at kunne vende tilbage til normale tilstande.
Det er nemlig her, de fleste aktiviteter finder sted, og hvor de fleste af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere har til huse.
Allerede nu gør optrapning af konflikten det vanskeligt at bevæge sig mellem de forskellige byer og dermed sværere at følge og kontrollere genopbygningsarbejdet efter tsunamien.
"Et genopbygningsprogram med brønde og byggematerialer er blevet forsinket på grund af vanskeligheder med at få fragtet materialerne til stedet," fortæller Cecilie Winther.
"Vi arbejder i øjeblikket med at lave reserveplaner, som tager højde for, at noget af arbejdet må indstilles i perioder," siger Cecilie Winther.