Under den bagende sol i Den Demokratiske Republik Congo graver børn og voksne efter metaller og mineraler i den tørre jord. De graver med de bare hænder, står på nøgne fødder, har ingen beskyttelsesudstyr og er svøbt i det støv, der hvirvles op, når de arbejder.
Størstedelen af metallerne bliver transporteret til Asien, hvor de bruges i mobilbatterier til blandt andet det europæiske marked.
DR Congo er på trods af sine umådeligt store reserver af metaller og mineraler et fattigt land, hvor menneskerettigheder er de riges privilegium. 50.000 børn arbejder i miner under og over jorden for mellemmænd, der tjener på driften uden at tage ansvar for børnenes sikkerhed.
Store selskaber som Nokia og Samsung anvender metaller fra DR Congo i deres mobilbatterier, selvom selskaberne på deres hjemmesider fortæller, at de har et socialt engagement, et etisk kodeks, og at de tager skarpt afstand fra børnearbejde.
Flere firmaer har tilmed en specifik politik for brug af råstoffer fra DR Congo, fordi det afrikanske land har store problemer med menneskerettigheder, korruption og miljøforhold.
Men selvom blandt andre Nokia kræver, at visse metaller fra DR Congo ikke må bruges i deres produkter, er det endnu ikke lykkedes for selskabet at få leverandørerne til at leve op til kravene.
Det viser en ny rapport, som organisationen DanWatch, der overvåger virksomheders sociale ansvar, har lavet for Folkekirkens Nødhjælp. Rapporten fortæller, at der er direkte forbindelse fra de kendte mobilmærker til forholdene i DR Congos miner.
Kobolt i batterier
| Så fair som muligt |
|---|
| Ingen mobiltelefonselskaber kan garantere, at produktionen overholder menneskerettighederne og ikke bruger børnearbejdere. Så gør i stedet sådan:
Spørg i butikken, hvad din mobil indeholder. |
Minedrift er præget af farlige arbejdsforhold, lav løn og korruption i flere led. Det er senest dokumenteret af projektet Make IT Fair i efteråret 2007, som hollandske og nordiske organisationer har offentliggjort for at vise de forhold, forbrugerelektronik bliver produceret under.
Make IT Fair påviste, at moderne lithium-ion-batterier indeholder det sjældne stof kobolt, der primært findes i DR Congo. Nu viser rapporten fra DanWatch, at kobolten fragtes fra Afrika til Asien, hvor de fleste batterier til mobiltelefoner på det danske marked produceres.
Mobilselskaberne, der forsvarer sig med, at det er vanskeligt at spore metallernes oprindelse, har erkendt, at der er brug for bedre vilkår hos leverandører og underleverandører. Globale brancheinitiativer undersøger netop nu, hvordan metallerne udvindes, anvendes, genbruges og handles inden for elektroniksektoren. Indtil rapporten er færdig, står selskaberne i stampe.
Organisationen DanWatch undrer sig over, at selskaberne ikke har handlet hurtigere, når de ved, at problemet findes.
”Mobilvirksomhederne skal først og fremmest tage ansvar for deres råvarer, og så skal de være mere åbne om, hvor de stammer fra,” siger Søren Ring, direktør i DanWatch.
Væk fra DR Congo
Flere mobilselskaber arbejder sideløbende på at finde alternativer til de kontroversielle metaller, så de helt undgår at handle med DR Congo.
Men det er en dårlig idé, mener Folkekirkens Nødhjælp.
”Vi vil ikke have, at mobilselskaberne flygter til andre dele af verden. Selskaberne skal i stedet tage højde for problemerne i deres forsyningskæde, men stadig handle med DR Congo og så leve op til virksomhedens sociale ansvar,” mener Mattias Söderberg, kampagnemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp.
DR Congos enorme ressourcer kan blive congolesernes redning, hvis forbrugerne lægger pres på mobilproducenterne. Derfor lancerer Folkekirkens Nødhjælp sammen med Roskilde Festival kampagnen Fair Phone – Fair Future på årets festival. Kampagnen skal få de unge festivaldeltageres øjne op for, at produktionen af deres mobiltelefoner indebærer brud på basale menneskerettigheder.
Line Julianne Rønne, journalist på forbrugerbladet TÆNK.
Redigeret udgave af denne artikel bragt i forbrugerbladet TÆNK, juni 2008