Det var kort efter krigens afslutning i Libanon i 2006. Christina Bennike og hendes team var ude for at undersøge konsekvenserne af de israelske bombardementer med klyngebomber. Mens de var i en landsby, lød et brag.
Endnu en bombe var eksploderet. En landmand havde rakt op i sit oliventræ for at plukke oliven. På grenen balancerede endnu en af de op mod en million små bomber, som ligger tilbage efter den væbnede konflikt mellem Israel og Libanon. Da landmanden rykkede i grenen, gled bomben ned og eksploderede.
"Ulykken er typisk for katastrofen i Libanon," fortæller Christina Bennike, der leder Folkekirkens Nødhjælps rydning af klyngebomber og anden ueksploderet ammunition i Libanon.
Ni ud af ti af de voksne, som dræbes af bomberne, er mænd, der oftest har været i gang med at rydde omkring deres huse – eller som arbejdede i marken.
Vanskelig rydning
Foruden hjælpen til de overlevende tager Folkekirkens Nødhjælp sig af oplysning om faren ved klyngebomber, kortlægning af bombeområder og af den vanskelige rydning af de små bomber.
Man regner med, at mellem 30 og 40 procent af bomberne ikke eksploderede under kampene og derfor stadig er livsfarlige. Også selv om de fleste bomber har såkaldte selvdestruktions-mekanismer. Men praksis i Libanon viser, at våbenfabrikanternes oplysninger ikke holder.
Små bomber overalt
I Libanon er omkring 14 procent af de små bomber, der spredes, når en klyngebombe kastes, nu blevet ryddet. Men man regner med, at der fortsat ligger over 800.000 bomber tilbage – spredt ud over et område på omkring 220 kvadratkilometer.
"Det er et uhyre svært arbejde," fortæller Christina Bennike. "Området er bjergrigt og uvejsomt. Samtidig kan vi ikke arbejde, når det regner, for det er alt for farligt, når alt sejler i vand og mudder."
Fælles indsats
Christina Bennike er meget stolt af sine teams:
"Vi har så dygtige folk. Og vi har både sunni-muslimer, shia-muslimer og kristne. Der er libanesere og palæstinensere fra lejrene. Vi har også uddannet lokale kvinder som mineryddere – kvinderne er meget omhyggelige og vedholdende. Desuden har vi en blandet gruppe internationale eksperter – fra Irland, Norge, Danmark, Italien og Kosovo."
Med den dramatiske forhistorie i Libanon kunne man forestille sig, at de forskellige grupper ville have svært ved at fungere sammen. Men nej, siger Christina Bennike:
"Alle ved, at vi er her for at gøre en indsats for Libanon. Nogle af dem, der arbejder tæt sammen, er begyndt at blive venner – på tværs af grupperne. Her er det arbejdet, der tæller - arbejdet for at alle libanesere kan leve et trygt liv uden den konstante frygt for klyngebomberne."
Stop klyngebomber NU |
| Klyngebomber er våben, der dræber og lemlæster uskyldige civile. Brugen af disse våben strider klart imod Folkeretten, og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer den danske regering til: 1. At erklære et ensidigt nationalt forbud mod klyngebomber 2. At forpligte sig til at sikre et internationalt forbud mod anvendelsen af disse våben, der uanset type har vist sig at ramme civile langt hårdere end militære mål 3. At lægge det størst mulige pres på Danmarks militære samarbejdspartnere for at modgå brug af disse våben, hvor Danmark deltager i fælles operationer. Du kan skrive under her. |