Halvdelen af alle indiske børn er underernærede. En femtedel af dem i en sådan grad, at de bliver skadet bådet fysisk og psykisk. Hvert år rapporteres der om tusindvis af dødsfald i Indien på grund af sult.
Hvis du spørger middelklassen og de fleste i regeringen, vil de sige: Der har altid været folk, der døde i det her land. De er ligeglade med deres egne landsmænd og er i stedet dybt fascinerede af at tjene penge og købe ting. Regeringen investerer i bomber og jagerfly i stedet for at investere i de fattige.
Indien er et todelt land. 2-300 millioner, der har, og 700 millioner, der ingenting har. Her er ikke som i Danmark, hvor myndighederne tager sig af de fattige. Hvis du mister dit job, sulter du.
Løsningen er ikke at sende mere mad til Indien. Der er mad nok, ligesom der er mad nok i verden til, at alle kunne blive mætte. Det er politisk vilje og opbakning, der mangler.
Ganske vist har den indiske grundlov et afsnit om "retten til liv" herunder retten til mad. Regeringen har da også indført en række ordninger om mad i skoler, mad til de gamle, billig ris til de fattige og så videre. Men i virkeligheden fungerer ordningerne ikke.
Vi skal i stedet fokusere på rettigheder, moral og principper. De fattige skal kende deres rettigheder og lære at organisere sig, så de kan få del i velfærden og blive mætte.
Og hvorfor skal danskerne så støtte fattige mennesker i et land med så mange rige?
Det skal I, fordi vi har brug for jer. De rige er ligeglade med de fattige. Derfor har de fattige brug for jeres støtte og opbakning til at bekæmpe ligegyldigheden og forandre vores land, så der er mad nok til alle.
Colin Gonsalves er højesteretssagfører i Indien og medstifter af kampagnen "Right to Food" (Ret til Mad, red.)