© Marianne Lemvig
|
|
| Katastrofearbejdet i Orissa har givet kvinderne ny status. Tidligere var de bundet til deres hjem og havde ingen indflydelse på beslutningerne i landsbyen. I dag mødes de i åbne fora og diskuterer og løser hverdagens problemer i fællesskab. |
Monsunens kaskader af regn skaber næsten hvert år kraftige oversvømmelser, som ødelægger landsbyers lerhuse, laver rismarker til muddermarker, og efterlader millioner af fattige indere i en yderst sårbar tilstand.
Veloverstået genopbygning i Orissa
I delstaten Orissa i det østlige Indien har et veloverstået genopbygningsprojekt sikret fattige kasteløse solide huse af bambus og beton, så familierne kan imødegå monsunen. Projektet var et samarbejde mellem Det lutherske Verdensforbund i Indien,
LWSI, Folkekirkens Nødhjælp og lokale landsbybeboere i de vand-plagede områder.
|
Oversvømmelse |
|---|
| I løbet af juli, august og september 2006 blev Indien ramt af kraftig regn, som forårsagede oversvømmelser i de fire delstater Andrah Pradesh, Maharashtra, Gujarat og Orissa. Mindst 300 mennesker mistede livet, og millioner blev drevet fra deres hjem. Folkekirkens Nødhjælp har støttet nødhjælps- og genopbygnings-arbejdet i Orissa gennen den mangeårige indiske samarbejds-partner Det Lutherske Verdensforbund/Indien, LWSI. Genopbygningsprojektet er blevet finansieret af den Europæiske Union og har hjulpet omkring 35.000 fattige på fode igen i Kendrapara- og Jajpur-distrikterne i Orissa. |
I alt har projektet hjulpet 35.000 fattige indere i de hårdest ramte landsbyer i Kendrapara og Jaipur-distrikterne i Orissa på fode igen.
Fokus på de kasteløse
”Vi er alle fattige kasteløse familier. Vi har brug for bedre huse, som kan stå imod cykloner og oversvømmelser. Nye sikre huse kan også dæmme op for vores frygt for den næste katastrofe,” forklarer 35-årige Pravati Mohanty. Hun var med i genopbygningsprojektet og er nu leder af en af de kvindeselvhjælpsgrupper i landsbyen Dasamankul, der udsprang af genopbygningsarbejdet.
Hendes familie er en af de 500 heldige, som har fået et nyt hus, der bedre kan stå imod naturens rasen. Millioner af indere som Pravati Mohanty mistede hus, ejendele og husdyr i de skvulpende vandmasser sidste sommer.
Det er ikke kun taget over hovedet, som forsvinder, når vandet stiger i Orissa. Afgrøderne skylles også væk og efterlader mennesker uden mad.
Pravati Mohantys familie har derfor deltaget i genopbygningsaktiviteter, hvor lønnen er mad. ”Food for work”, mad for arbejde, hedder projektet, der med landsbyboernes hjælp genopbygger huse, diger og veje. Projektet har reddet Pravati Mohanty og hendes familie fra at sulte i tiden efter oversvømmelserne.
Katastrofer rammer kasteløse hårdt
Oversvømmelsen sidste år gik hårdest ud over kasteløse småbønder, daglejere, enlige kvinder med børn, handicappede og ældre. Derfor har genopbygningsprojektet fokuseret på at hjælpe netop disse marginaliserede mennesker.
|
|
| Genopbygning af huse i Jajpur-distriktet i Orissa efter kraftige oversvømmelser i august 2006. LWSI, ECHO og Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet landsbybeboerne med at genopbygge husene med materialer som bambus og beton. |
De fleste kasteløse bor i afsidesliggende landsbyer, fordi det øvrige samfund ikke vil have dem som naboer. De betragtes som ’urene’. De skal gå barfodede og bøje hovedet, når de møder folk af højere kaste. Mange steder har de ikke adgang til templer og offentlige vandpumper.
Selvom kastediskrimination er forbudt i den indiske grundlov, bliver de kasteløses menneskerettigheder konstant overtrådt. Når en katastrofe rammer, er de kasteløse som regel de sidste, som nødhjælpen når ud til:
”De kasteløses landsbyer må ofte vente længst på at få ordnet veje, få repareret strømforsyning, og få ordnet de utallige praktiske ting, der bryder sammen under en katastrofe,” fortæller Dasharathi Sahoo, Folkekirkens Nødhjælps koordinator for genopbygningsprojektet i Orissa.
Ny status til kvinderne
Især kvinderne har været i fokus i katastrofehjælpsoperationen i Orissa. Ved at integrere kvinderne i genopbygningsarbejdet og etablere selvhjælpsgrupper har de fået en ny selvtillid, som har givet dem lyst til at starte egne projekter. Små mikro-kredit-projekter er opstået med kvinderne som frontfigurer – de iværksætter gruppe-opsparing og åbner bankkonti for selvhjælpsgrupperne.
Mange kvinder er nu med i selvhjælpsgrupper og føler sig stærke nok til at mødes med regeringsmyndigheder og ngo-medarbejdere for at tale deres sag. I familien tør de også diskutere med deres mænd og få dem til at forstå deres synspunkter. Det har resulteret i, at også mændene i højere grad accepterer kvinder som medspillere.
Det har dog ikke har været helt problemfrit at få kvinderne integreret i genopbygningsarbejdet, fortæller Dasharathi Sahoo, som i mange år har arbejdet med nødhjælps- og udviklingsprojekter i Orissa:
”Kvinder har lav status i landsbyerne. Landsbyen og selv deres egne familier ser normalt ikke velvilligt på, at de kommer for meget ud af husene. Men kvindernes egne mænd er nu efterhånden positive over for, at kvinderne deltager i genopbygningsprojekter, hvor de får mad for at arbejde og på den måde bidrager til familiens husholdning.”
Fra nødhjælp til udvikling
En af de helt store udfordringer ved katastrofehjælpsoperationer er at få folk til at hjælpe sig selv. Kvindeselvhjælpsgrupperne er et godt skridt i den rigtige retning, da erfaringer viser, at kvinder spiller en stor rolle i alle katastrofehjælpsoperationer. Ved at tilbyde kvinderne genopbygningsaktiviteter styrkes kvinderne til at tage del i genopbygningen og dermed også det fremtidige udviklingsarbejde.
”Vi skal undgå at skabe passive modtagere af nødhjælp, og for deres egen skyld skal vi sørge for at skubbe dem i gang med at hjælpe sig selv – som for eksempel ved at integrere kvinderne i arbejdet og dermed styrke deres sociale position. I genopbygningsarbejdet i Orissa gik vi derfor meget hurtigt fra katastrofehjælp til udviklingshjælp,” siger Dasharathi Sahoo.
