sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Arbejdsløse, forældreløse
Print
Danske spejdere støtter unge flygtninge på vej hjem til Sudan
14.08.2006 af Birthe Juel Christensen
© Søren Johan

Først flygtede de til Etiopien på grund af borgerkrigen mellem Nord- og Sydsudan. Så udbrød der krig i Etiopien, og de to kammerater tog tilbage til Sudan, hvorfra de kunne flygte videre til lejren i Kakuma i Kenya.

Joseph og Aleu har været vidt omkring for at undgå at blive soldater i Sudans lange borgerkrig. Nu er krigen slut, og de mange sudanesiske flygtninge og internt fordrevne er så småt begyndt at vende tilbage til Sydsudan, men de to venner er ikke meget for at forlade flygtningelejren i Kenya.

"Det kan godt være, at der er fred i Sydsudan. Men hvad har vi at vende tilbage til? Vi ved ikke, hvor vores familier er, og om de overhovedet er i live. Vi har ingen uddannelse, og vi har ikke lært, hvordan man dyrker jord eller holder kvæg. Vi er arbejdsløse, forældreløse og hjemløse," siger Aleu, som står i en af de mange madkøer i Kakuma-flygtningelejren.

De to kammerater er ikke de eneste unge i den halvfemstusinde personer store Kakuma-lejr, der har svært ved at forestille sig et liv i Sydsudan. Efter tyve års borgerkrig er al udvikling gået i stå. Der er ingen veje, de fleste skoler er ødelagte, og muligheden for at få et lønnet arbejde er næsten lig nul.

Der er flere tilbud om information til de voksne i lejren om, hvordan det er at vende hjem efter mange års krig, men der er ingen, der henvender sig til de omkring 40.000 unge under 18 år. Det vil de danske spejdere gerne gøre noget ved og har derfor indgået et samarbejdsprojekt med Folkekirkens Nødhjælp, der skal hjælpe unge sudanesere fysisk og mentalt med at vende hjem; forbedre integrationen og dialogen mellem børn og unge i flygtningelejren, og dem der blev i Sudan under borgerkrigen.

Lej en spejder

Du kan få spejderhjælp i Spejderhjælpsugen 18.-24. september.

Kontakt en lokal spejderenhed og hjælp unge sydsudanesere med at vende hjem og genopbygge deres land.

Læs mere på: Spejderhjælpen

I Spejderhjælpsugen i midten af september måned vil danske spejdere samle penge ind til børn og unge i Kakuma-lejren i Kenya. Og de efterfølgende to år vil Spejderhjælpen støtte ungdomsaktiviteter i Twic East i Sydsudan, hvor mange af flygtningene i Kakuma kommer fra.

"I lejrene er der mobiltelefoner, satellit-tv på markedet, rent vand og gratis skolegang. I Twic East er der stort set ingenting lige nu. Unge fra lejrene og fra landsbyerne i Sudan har ikke længere samme sprog og kultur – og helt forskellige forventninger til livet. Det eneste de er fælles om er fremtiden," siger Maria Nitzsch Hastrup fra Spejderhjælpen, som i foråret var med Folkekirkens Nødhjælp i Kakuma og Sydsudan.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne