Nej tak, vi kan ikke komme til brunch på søndag, for vores familie skal samle ind til Folkekirkens Nødhjælp.”
Er du en af dem, der siger sådan op til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling første søndag i marts? Så klap dig selv på skulderen.
Du er ikke kun samvittighedsfuld og ansvarsbevidst, du er også stanghamrende moderne.
Det forklarer livsstilsekspert Christine Feldthaus kendt fra tv-programmet "Kender du typen?"
Balance i det kvalmende forbrug
”Vi har i nogle år haft et vanvittigt forbrug. Nu har vi trang til balance i tingene. Og det får vi ved at melde os til en indsamling eller påtage os andet frivilligt arbejde. Sådan er trenden nu, det er meget in at gøre noget for andre,” fortæller hun.
Ifølge Christine Feldthaus er det segmentet af fællesskabsorienterede mennesker, der arbejder ulønnet eller søger ud af huset med indsamlingsbøsser som smarteste accessory.
Modpolen er de individorienterede, der ikke har tid til den slags, fordi de har nogle muffins, de skal have bagt til aftenkaffen. Og fordi de mener, at de har betalt til de fattige over skattebilletten, forklarer hun.
Glade for fællesskabet
De fællesskabsorienterede danskere har mere eller mindre en række træk til fælles. De vil gerne være søde ved andre. De passer på de svageste, lever sundt og køber gerne økologisk. De betaler skat med glæde for at sikre, at de syge kan komme på hospitalet. De er venlige over for indvandrere og stemmer ikke alt for langt til højre.
Inden for segmentet af de fællesskabsorienterede er der dog forskellige grupperinger. De mest engagerede, som livsstilseksperten kalder "hårdkogte metroøkologer", kører Christiania-cykler, spiser kun økologisk og er hylende politisk korrekte.
”Der er klare point i at sige nej til en invitation, fordi man skal samle ind. Øko-hippierne fra hovedstaden gør det med en vis selvfedhed,” siger hun.
Så er der de mennesker, for hvem det at hjælpe er en selvfølge. De borgere, der mener, at de ikke kun har rettigheder, men også pligter.
Genbrugs-damer er en liga for sig
|
|
© Ulrik Jantzen
|
Unge frivillige i organisationer og foreninger og ældre mennesker, der arbejder ulønnet for eksempel som ekspedienter i genbrugsbutikker, søger noget andet.
”Ældre kvinder melder sig i genbrugsbutikkerne, fordi de gerne vil ud og dyrke samværet. De vil ikke kun frelse planeten Jorden, de vil drikke lidt kaffe og sludre med hinanden. Mændene synes ikke, det er så maskulint at sælge brugt tøj. Men er der noget håndens arbejde, tager de gerne fat,” siger Christine Feldthaus.
Hun tror, at antallet af danskere, der melder sig til frivilligt arbejde, vil stige. Frivillighed matcher de strømninger, der i øvrigt er i samfundet; omsorg, fair-trade og bæredygtighed.
”Jeg har vanskeligt ved at se, at det skulle blive umoderne at hjælpe andre,” siger hun, ”i hvert fald blandt de grupper, som i forvejen har overskud og har fundet ud af, at lykken i høj grad handler om at få fingeren ud af egen navle og være noget for andre mennesker.”