Bogen kan købes i boghandlen, udgives af Gyldendal Business, pris 250 kr.
Læs anmelselser af
Rasmus Kjeldahl, forbrugerrådet
Stine Bosse, Trygvesta
Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp
Befriende opgør
|
| Rasmus Kjeldahl, direktør i forbrugerrådet |
Bogen er et befriende opgør med den leflen for det uprofessionelle, som har præget offentlighedens syn på NGO’erne – eller de velgørende organisationer.
Mange organisationer har i årevis lidt under, at der er alt for megen god vilje og dybtfølt engagement og alt for lidt kompetence og strategi. Det er en farlig cocktail, som både reducerer organisationernes evne til at rejse midler til sagen, som der kæmpes for og deres kompetence til at bruge pengene mest effektivt.
NGO ledelser har en særlig dimension i forhold til frivillige, fundraising og folketing. De frivilliges potentiale udnyttes slet ikke nok, der stilles for få krav til professionalisme, hvilket f.eks præger en del
genbrugsbutikker både i forhold til udvalg og omsætning.
Fundraising er et andet område, hvor kompetencerne i organisationerne er meget ulige fordelt. I bogen fremhæves eksempler på god donorhåndtering, herunder hvordan man får øget kvaliteten af donorer gennem aktiv bearbejdning. Her er meget at lære for de indsamlingsorganisationer, som ønsker at effektivisere indsatsen.
Folketinget er en naturlig arbejdsplads for mange NGO’er, men kvaliteten af den lobbyisme der i dag bedrives kan forbedres med små midler; bl.a. ved ikke blot at tale til, men også at lytte til politikerne.
Ole og Sofies bog er et godt bud på en grundbog for NGOledere og deres politiske baglande. Den vil kunne bidrage til at styrke NGO’ernes rolle i det danske samfund. Jeg glæder mig til fortsættelsen: ”Velgørenhed for viderekomne”!
Velegnet redskab
|
| Stine Bosse,koncernchef i TrygVesta og formand for Børnefonden |
Ole og Sofie Münster har skrevet en bog om og for develgørende organisationer. Meget systematisk og omfattende beskriver forfatterne gennem ti kapitler og over 200 sider omtrent alle aspekter af de velgørende organisationers virke.
Det gennemgående mantra er en opfordring til en større grad af professionalisering af arbejdet for derigennem dels at få flere midler til at udrette mere og dels blive bedre til det, man gør.
Som formand for Børnefonden, som er en af de større velgørende organisationer og en organisation, hvor 97 procent af indtægterne stammer fra private bidrag, er det en kendt virkelighed.
Bogens anbefalinger til at arbejde professionelt med blandt andet organisation, ledelsesformer, fundraising og kommunikation kan jeg kun bifalde. Det er en proces, som jeg tror ikke bare Børnefonden men alle større velgørende organisationer står midt i. Dilemmaerne bliver man også nødt til at tage stilling til, og her skitserer bogen fint, at organisationerne må foretage nogle valg undervejs. Man kan ikke både arbejde professionelt markedsorienteret og samtidig holde fast i et snævert medlemsbegreb, hvor kredsen af støtter defineres ud fra medlemskort og kontingentbetaling.
Der er i det hele taget rigtig mange gode pointer, som de to forfattere har fået med, og bogens overskuelighed og klare opbygning gør den velegnet som et redskab for alle, der arbejder seriøst med at udvikle velgørende organisationer til at blive bedre til at opfylde deres formål. Jeg vil godt give bogen min varme anbefaling.
De tør - hvor vi andre ofte tier
|
| Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp |
Lad det være sagt med det samme, jeg synes, det er en spændende, let læselig og tankevækkende og provokerende bog. Forfatterne skyder med skarpt på alle os i de frie folkelige organisationer, men de gør det med indsigt og kærlighed. Bogens pointe er: Vi står med uanede muligheder for at fremme vores mål og værdier. Men vi er slet ikke professionelle nok.
Vi har fået pengene betroet af folk, som sympatiserer med vores værdier og mål – derfor burde vi være 110 % opsatte på at agere professionelt og effektivt.
De gør op med mange tabuer i de velgørende organisationer: De lave lønninger – lønnen i velgørende organisationer generelt og særligt til lederen burde være meget højere. De går endda så langt, at de siger, at ”du får, hvad du betaler for” - underforstået - giver du en lav løn til lederen, får du en dårlig leder. Min erfaring er dog, at ansatte hos os ser mere på andre parametre end løn. Ja, jeg vil sige, at en som har lønnen som højeste prioritet, ville jeg aldrig ansætte i Folkekirkens Nødhjælp.
De gør op med administrationsprocenten som tegn på effektivitet: Yes! Lad os få den debat. De skyder også på bestyrelserne og dogmet om, at det er nok at brænde for sagen for at træde ind i bestyrelsen. Enig! Det kræver adskillige specifikke kompetencer i en bestyrelse for at lede en organisation med ansatte og stor omsætning.
Og de hævder, at pænheden fører til manglende professionalitet i håndtering af frivillige. Bogen sætter tanker i gang. Den giver de nødvendige skub og peger også på løsninger. Læs den!