De grønne myggenet hænger som slør over sengene. En kvinde hulker tavst med hovedet gemt i lagnerne. Oscar Samwel lægger hånden på hendes ryg, men hun er forsvundet i febervildelsen og reagerer ikke.
Han bøjer hovedet og hvisker stille en bøn. Afslutter med "Yesu Kristo, amen".
"Hun har ikke langt igen," hvisker han, da han kommer ud fra hospitalsstuen.
Man kan høre kvindens klage igennem den halvåbne dør. Oscar Samwel tøver, imens han kigger tilbage mod sengen. To gange om ugen går han stuegang, men hvis en patient er ved at miste håbet, kommer han forbi flere gange om dagen.
Det er ikke en synd
© Didde Elnif
|
| 38,6 millioner mennesker lever med hiv/aids i verden, hvoraf 24,5 millioner lever i Afrika syd for Sahara. På Nyakahanga hospitalet i Tanzania sørger hospitalspræsten Oscar Samwel for, at aidspatienter bliver behandlet med værdighed. |
Oscar Samwel har været præst på Nyakahanga hospitalet i det nordvestlige hjørne af Tanzania i to år. Aids er en udbredt sygdom i området, og mange af hospitalets patienter bliver indlagt på grund af aids-relateret sygdomme som for eksempel lungebetændelse. Ifølge UNAIDS lever 1,4 million mennesker med hiv i Tanzania. Over en million børn er forældreløse på grund af aids.
Selvom sygdommen har været kendt i regionen i mange år, er den stadig forbundet med stort tabu, og de, der får aids, bliver ofte udstødt af deres familier og lokalsamfundene.
"Det er ikke en synd at have aids. Men det er en synd at bebrejde eller dømme et menneske, der er smittet. Derfor er det vigtigt, at vi som præster kæmper mod stigmatisering og tabuisering," forklarer han.
Derfor startede han for godt et år siden et netværk af religiøse ledere, som er oprettet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Tanzania, den lutherske kirke.
De religiøse ledere, der tæller kristne – katolikker, anglikanere og lutheranere – og muslimer, blev inviteret til en fælles workshop i slutningen af 2005. Lederne er enten selv smittet eller har på anden måde aids tæt inde på livet.
Når de mødes, diskuterer de, hvordan de i deres prædikener og deres virke kan bekæmpe frygten for hiv og aids.
"Det er vigtigt, at vi bruger vores prædikener til at tale om, hvordan man undgår smitten i stedet for at være dømmende," fortæller Oscar Samwel.
Kæmper mod en fælles fjende
Da den første workshop blev holdt, havde Oscar Samwel inviteret oplægsholdere til at fortælle om, hvordan det er at leve med aids; blandt dem var hans egen onkel, der har været smittet siden slutningen af 90’erne.
Flere af lederne var overraskede over, at det er muligt at leve et helt almindeligt liv, selvom man er smittet. På workshoppen fik de selv mulighed for at blive testet, og de fleste greb chancen, fordi de her ville kunne få et anonymt svar uden at skulle fortælle deres lokalsamfund om resultatet.
Flere af de religiøse ledere rejste sig spontant op under workshoppen og fortalte om deres sygdom for første gang efter at have skjult den i adskillige år.
"Ingen fortjener at blive smittet," sukker Oscar Samwel.
"Derfor er det vores pligt, som præster at trøste og lindre. Vi skal styrke patienternes tro og hjælpe dem til at finde Gud, så de aldrig bliver ensomme".
Hans blik er fast og viger ikke en eneste gang, imens han taler, selvom Nyakahanga hospitalet er et inferno af støj. Hospitalspersonalet løber travlt frem og tilbage mellem sengene, hvor patienternes klagen blandes op med de hule host af tuberkulose.
"Vi kæmper alle sammen mod en fælles fjende. Derfor bør vi glemme vores forskelligheder og stå sammen i kampen mod aids. Sygdommen kan ramme os alle, derfor bliver jeg nødt til at være stærk i min tro. Jeg vælger ikke at dømme noget menneske, men støtter enhver i deres kamp. For alle er lige over for Gud," siger Oscar Samwel.