Danida har entreret med et dansk konsulentfirma, som for syv mio. kr. skal udvikle et konkurrencekoncept, som i den sidste ende skal fordele 12 mio. kr. til fem vinderprojekter.
I det oprindelige oplæg var det den almindelige dansker, som med sin stemme skulle afgøre, hvilke projekter der skulle støttes.
En tanke vi var flere udviklingsorganisationer, der skarpt tog afstand fra. For det ville jo indebære, at vore partnere nu skulle til at konkurrere om at skildre deres nød og elendighed på den mest hjerteskærende måde for måske at kunne være heldig at vinde en donation fra Danmark.
I det nye koncept er denne 'folkeafstemning' udeladt. Måske skyldes det, at 55 procent af danskerne i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4 i dagene efter offentliggørelsen tog afstand fra at skulle være dommere i en sådan konkurrence.
Nu er det i stedet fem 'kendte' danskere, der skal vælge, hvilke projekter der evt. skal støttes.
En lang række spørgsmål rejser sig i kølvandet på konkurrencen:
Ingen af udviklingsorganisationerne er blevet inddraget, inden vi pludselig blev bedt om at få vore partnere til at indsende projektforslag for ca. en måned siden.
Det siger sig selv, at vi alle som én er skeptiske. Konceptet har for mig at se en nedladende holdning over for både de folk, som i Afrika bliver bedt om at komme med projekter, og de fagligt betingede retningslinier og procedurer som Danida normalt henholder sig til.
Vi var skeptiske, da vi første gang hørte om ideen - og denne skepsis er blot vokset. Kort sagt: 'Dette er noget rod - Det er en OMMER.'
[Denne tekst er også bragt som kommentar i Information 29. november 2006]