Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Rent Vand Koster

Skål med!

25.05.2007: ’Skål med!’ er Rent Vand Kosters nye hverveindsats, der sættes i gang lørdag d. 9. juni.

Glassene blev løftet i marts, da Rent Vand Koster blev relanceret. Nu er projektet klar til at følge den nye kampagne endnu mere til dørs. Et af projektets mål for 2007 er nemlig at nå ud til mindst 100 caféer Danmark rundt.

Outlandish tømte bøtter på vandets dag

Siden opmærksomheden på Vandets dag har et par caféer allerede meldt deres ankomst. Men der skal gøres noget!

I København skyder vi derfor hverveaktionen ’Skål med!’ i gang.

Lørdag d. 9 juni går vi på gaden og besøger de nye caféer, der lige så stille er skudt op i byens indre, samt de mange, der på underfundig vis har undsluppet vores bøtters blikfang.

Alle er med

Props har det, Roberts har det, Tjili Pop, Kassen, Kruts, Cornelius og vi kunne blive ved. Alle er med – det er den vej det går! Er din stamcafé endnu ikke en del af Rent Vand Koster, så er det på høje tide. Vi opfordrer dig til at sende os adressen, eller tage handling i egen hånd!

Hvorfor være med?

Fordi Rent Vand Koster bygger på et simpelt og genialt koncept. Den vandrikkende cafegæst får mulighed for at hjælpe andre tørstige mennesker på eget initiativ. Når cafégæsten løfter glasset, har nogle af verdens fattigste også fået rent vand at skåle i. Caféen sørger for at fylde kanderne, så kører projektet, med et par frivilliges hænder, af sig selv.

Har du spottet en café?

Eller vil du være en del af vores hotte tømmerteam?

Skriv til os på rentvandkosterkbh@gmail.com

Frivillig, Marie Josefine Albris