Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Rent Vand Koster

Rent Vand koster i Århus forudser tættere samarbejde med Cafe Smagløs

17.06.2008: På et sommermøde i Århus har "Rent Vand Koster" gruppen besluttet, at optimere muligheden for at hverve cafeer ved at opsætte en specifik målsætning hvert kvartal. Samtidigt tyder alt på et udvidet samarbejde med "Cafe Smagløs", som i forvejen deltager i kampagnen.


Sommermøde hos Rent Vand Koster i Århus

Efter at have afholdt sommermøde har Rent Vand gruppen i Århus besluttet, at opstille nogle specifikke mål for hvert semester med henblik på fortsat at kunne optimere muligheden for, at få endnu flere cafeer med i projektet.


Hververunder i august

Målet vil man blandt andet forsøge at nå ved at lave et par hververunder i sensommeren. Den første hververunde kommer til at foregå omkring den 20. august, og gruppen glæder sig til at komme ud og besøge de mange nystartede cafeer og høre om de har lyst til at blive en del af "Rent Vand koster" kampagnen.


Tættere samarbejde med cafe Smagløs

Samtidig skal det nævnes, at samarbejdet med Cafe Smagløs helt sikkert bliver udvidet, da Folkekirkens Nødhjælp i århus er flyttet til nye lokaler på Klostertorvet, som ligger lige overfor Cafeen.

Kontakt Christina Simonsen for yderligere oplysning om Rent Vand Koster kampagnen.

Birgitta W. Nielsen