Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Genbrug

Godt genbrug

Danmark, 13.07.2010: Vores genbrugsbutikker landet over modtager årligt flere tons donerede varer. Det er dejligt at så mange støtter det gode formål. Der er dog nogle gange tvivl hvad man kan aflevere til butikkerne. Her finder du nogle gode råd.

Heldigvis er der mange der donerer deres brugte tøj og møbler i vores butikker landet over. Hvert år modtager vores butikker flere tons tøj, møbler og ting & sager. Genbrugsbutikkerne er en vigtig del af vores indsamlings-arbejde, så det er dejligt med så stor opbakning.

4 gode råd

Tøj og linned afleveres rent og uden huller og lapper.

Sko afleveres uden huller og i god stand.

Nips, porcelæn, legetøj og bøger afleveres hele/komplette, funktionsdygtige og i god stand.

Møbler afleveres hele/komplette og i god stand.

Støt arbejdet for verdens fattigste

Ved at aflevere dit brugte tøj, møbler, sko eller andre ting i en af vores genbrugsbutikker er du med til at hjælpe mennesker overalt i verden. Hele overskuddet fra vores genbrugsbutikker går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste. Sidste år havde genbrugsbutikkerne et overskud på 16 millioner kr.

Skån miljøet

Ved at støtte vores genbrugsbutikker skåner du også miljøet. Når du handler og afleverere dine brugte varer, er du med til at sætte en stopper for et dyrt overforbrug, der belaster miljøet.

Gode råd

Du kan hjælpe os ved på forhånd at sortere dine brugte varer. Er du i tvivl om en brugt vare kan sælges igen, så kontakt din lokale genbrugsbutik og spørg dem til råds. De fleste butikker tager kun imod tøj og ting i god stand, der kan gensælges.

Genbrug af genbrug

Nogle, men ikke alle butikker, har dog frivillige der genbruger genbrug. Når det kommer til gode idéer med at genbruge genbrug er vores genbrugsbutikker ret opfindsomme. Gode, men slidte sweatere kan optrævles og strikkes til nye trøjer, sutsko eller slumretæppe. Knapper, lynlåse, m.v. klippes af ikke salgbart tøj og sælges separat. Gamle dameblade kan laves om til fine foldede papir-æsker. Fine blomstrede skjorter med huller, kan give lapper til et flot patchwork-tæppe.

Kristine Naundrup-Jensen (knj@dca.dk)