Sult er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden.
Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et aktivt samfundsliv.
På sigt betyder det, at et samfund mister mange menneskelige ressourcer.
Der er mange og forskellige årsager til sult. Nogle er naturskabte, andre menneskeskabte. Begge slags har forfærdelige menneskelige konsekvenser.
Nogle regioner i verden er særlig følsomme for de mindste variationer i vejret. Andre rammes af regelmæssigt tilbagevendende naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner.
Under krig og konflikt bliver fjendens afgrøder ofte ødelagt, og mennesker må flygte fra deres hjem og jord. I lande med knaphed udspringer konflikter ofte af kampen om jord og vand.
Jord, vand, såsæd og kreditter er en nødvendighed for at kunne skaffe sig mad nok. Omkring 70 % af verdens befolkning har ikke adgang til disse ressourcer.
Når rige landes varer kan sælges billigere på lokale markeder end lokale producenters varer, mister de lokale deres indtægt og mulighed for at brødføde familien.
Fattige, der lever på kanten af eksistens-minimum, rammes hårdt af konsekvenserne af klimaforandringerne; flere oversvømmelser, tørkeperioder og orkaner.
Den rige verdens produktion af bio-brændstof (som produceres af fx korn, majs og sukkerrør) tegner sig for omkring 30 procent af prisstigninger på basale madvarer.
Det seneste tiår har skabt imponerende fremgang i mange fattige lande.
Men fødevarekrise, finanskrise, energikrise og klimakrise risikerer nu at sætte u-landsudviklingen adskillige år tilbage.
LÆS Katastrofechef Lisa Henry og international chef Christian Friis Bach: Flere end en milliard mennesker sulter