Sult og underernæring er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden.
Samtidig ses der stadig flere tegn på en spirende fødevarekrise.
Fødevarepriserne svinger voldsomt og er fortsat langt højere end for fem år siden.
Det skaber både store problemer for de fattigste og mest udsatte mennesker og vanskeliggør forholdene for landmænd i alle lande.
Blandt årsagerne er
Dertil kommer, at de industrialiserede landes landbrugspolitikker i årtier har undermineret landbrugsproduktionen i de fattige lande.
Fattige landmænds manglende indflydelse på lokale, nationale og globale beslutningsprocesser har sat sig katastrofale spor i alt for beskedne investeringer i landbrugsudvikling.
Fattige landmænd er endda mange steder blevet beskattet og udplyndret.
Det har været en katastrofe, fordi landbruget i verdens fattige lande har et enormt potentiale for både at bekæmpe fattigdommen, sulten og klimaproblemerne og skabe vækst, beskæftigelse og udvikling.
Hvis indkomsten i landbruget i et fattigt land stiger med 1 krone, stiger indkomsten i hele samfundet typisk med 2-2½ krone.
Det er fordi, landmanden eller -kvinden, som det ofte er, går over til den lokale smed og køber en ny hakke, investerer i et bliktag til huset eller køber tøj til ungerne.
Det sætter gang i økonomien og det skaber arbejdspladser.
Derfor skal vi investere langt mere i fattige landmænd: Innovation, information, inputs, infrastruktur og institutioner. Gør vi det, kan vi både bekæmpe sulten og fattigdommen.
Lisa Henry og Christian Friis Bach,
Katastrofechef og international chef