Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Sult

Sådan bekæmper Folkekirkens Nødhjælp sult

Der er mange årsager til sult. Derfor bekæmper Folkekirkens Nødhjælp sult på mange måder.

Arbejdet koncentrerer sig om fire hovedområder

Akut katastrofehjælp

Når katastrofen rammer, skal hjælpen - fødevarer, nødhjælpspakker og livsnødvendigt udstyr - frem hurtigst muligt.

Folkekirkens Nødhjælp kan ikke være til stede overalt i verden, hvor der er behov for hjælp.

Men som en del af ACT, kirkernes internationale katastrofenetværk, er Folkekirkens Nødhjælp med til at yde en hurtig og effektiv indsats i de lande, hvor vi har lokale samarbejdspartnere og netværk.

Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde bygger på Nødhjælpens 10 Bud og SPHERE, NGO'ernes minimums-standarder for katastrofearbejde.

Læs om

Gaza: Nødhjælpsarbejde i Ragnarok
Fødevareuddeling i Etiopien
Sri Lanka:Usikker fremtid for 200.000 krigsofre
Burma:Kaos og kamp for livet

Langsigtet sultforebyggelse

90 % af alle sult-relaterede dødsfald skyldes kronisk underernæring. Hungersnød og krig udgør kun 10 %.

Derfor er langsigtet udviklingsarbejde vigtigt.

Folk i fattige lande skal have mulighed for at bruge deres egne og nye ressourcer, teknikker og viden, så de ikke skal være afhængige af nødhjælp - men i stand til at forbedre deres levevilkår.

Langsigtet udviklingsarbejde sker gennem bl.a. landbrugsuddannelse og indførelse af mere robuste afgrøder, indførelse af bæredygtig teknologi til overrisling, vandopsamling, etablering af køkkenhaver, gede- og hønsehold og mikrokreditter til kvinder.

Læs om

Et ambitiøst fælles-projekt i Etiopien: Indsats bærer frugt
Kooperativ i Honduras: Kvinderne i køkkenhaven
Cambodja: Hønseavler med mikrolån
Malawi: Teknologi i kampen mod sult

Rettigheder

Oplysning af rettigheder giver et bedre fundament for udvikling
© Klaus Holsting

Mad er en menneske-rettighed. Derfor handler kampen mod sult også om, at de fattige bliver i stand til at kæmpe for deres egne rettigheder.

Når de fattige bliver bevidste om, at de har rettigheder, kan de kræve, at deres regering sikrer befolkningen mad på bordet, som politikerne er forpligtigede til ifølge Geneve-konventionerne.

At styrke de fattiges rettigheder er f.eks. at give kvinder ret til at eje den jord, de dyrker eller at lovgive mod f.eks. alt for tidlige giftermål, som får unge kvinder til at droppe ud af skolen.

Jo mere uddannet en befolkning er, jo bedre bliver mulighederne for udvikling.

Læs mere

Etiopien: Medlemskort til Folkekirkens Nødhjælp?
Indien: Kasteløse kvinder får geder og skøder på jord
Malawi: Fiskeri forbudt for piger
Kultur og udvikling i Zambia

Advocacy - politisk arbejde

Gennem deltagelse i det politiske arbejder bliver vores stemme hørt
© Folkekirkens Nødhjælp

Klimaminister Connie Hedegaard og international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach.

Folkekirkens Nødhjælp er i løbende dialog med politikerne i Folketinget og med de forskellige fagministerier, som forhandler på vegne af Danmark i internationale forhandlinger.

I denne dialog lægger vi vægt på en stærk dansk stemme i kampen mod sult og en klar opbakning til udviklingslandenes interesser.

Folkekirkens Nødhjælp sidder med i forskellige arbejdsgrupper om bl.a. Afrika og fødevarekrisen og deltager ofte som rådgivere på internationale topmøder.

Verdenstopmøde om sult
Ved FAOs, FN’s fødevareorganisations, topmøde i Rom om den globale fødevarekrise i 2008 var Folkekirkens Nødhjælp som eneste danske NGO med for at følge mødet og udarbejdede anbefalinger til den danske politikerdelegation om bl.a. at fordoble den nuværende udviklingsbistand til landbrug og udvikling i landdistrikterne.

Høring på Christiansborg
I juni 2009 holdt Udenrigsudvalget høring på Christiansborg om fødevarekrisen.
Folkekirkens Nødhjælp var med som en af tre indkaldte eksperter.
Det vidner om, at Folkekirkens Nødhjælp bliver spurgt og hørt, når det handler om sult, fattigdom og udviklingsbistand.