• Klyngebomber
• Fakta
• Læs mere
• Blog

Klyngebomber

Pensionister stadig storaktionærer i klyngevåben

Den gode nyhed er, at det går fremad. Den dårlige er, at der stadig er lang vej endnu, før danske investeringsporteføljer er fri for klyngevåben.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som DanWatch har foretaget, i forbindelse med at Danmark har skrevet under på et internationalt forbud mod våbnene.

Undersøgelsen viser, at nok har Danske Bank, PFA og PenSam tømt deres depoter og sortlistet fabrikanterne, men ikke alle er fulgt trop: Mindst tre danske pensionskasser og to investeringsforeninger har fortsat postet millioner af kroner i virksomheder, der producerer klyngebomber. Investeringer, der beløber sig til mindst 125 mio. kr.

Både Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp mener, at investeringerne er dybt kritisable. Ryd op i porteføljen omgående, lyder opfordringen.

»Lige nu ser vi konsekvenserne af disse våben hver eneste dag i Libanon, hvor vi rydder op efter den seneste krig med Israel (i 2006, red.). Generelt viser undersøgelser, at 98 ud af 100 ofre for disse våben er civile.

Vi finder det fuldstændig uforståelig, at man vælger at støtte produktionen af sådan et våben,« siger Mads Klæstrup Kristensen, kommunikationschef ved Folkekirkens Nødhjælp, med henvisning til tal fra rapporten "Fatal Footprint", som Handicap International udarbejde i 2006.

»Danmark har tiltrådt en konvention, der forbyder klyngevåben. Politikere på højeste sted har taget stilling og sendt et klart signal: Det her går ikke længere. Så er det utroligt, at der stadig er pensionsselskaber, der investerer i dem. Politikerne har vist vejen. Det må være slut nu,« siger Mads Klæstrup Kristensen.

Den holdning deler generalsekretær Anders Ladekarl ved Dansk Røde Kors.

»Der er sendt et klart signal fra samfundet og befolkningen om, at man ikke vil have med klyngebomber at gøre. En helt naturlig konsekvens er, at danske pensionskasser ophører med at have penge i disse firmaer. Det vil være det moralsk rigtige at gøre,« siger Anders Ladekarl, der tilføjer, at pensionskasserne skal huske på, at de repræsenterer en stor del af den danske befolkning.

De tre pensionskasser, der stadig har penge i klyngevåben, er Pædagogernes Pensionskasse, Lægernes Pensionskasse og PensionDanmark. De ejer aktier for henholdsvis 18,9 mio. kr., 45,4 mio. kr. og 6,9 mio. kr. De sidste 54 mio. kr. tegner Jyske Invest og Nykredit Invest sig for. At særligt lægerne og pædagogerne har pensionen placeret i våben – der ifølge en norsk undersøgelse har en fejlrate på 10 pct. – er grotesk, mener Anders Ladekarl.

»Man kan undre sig over, at specielt disse foreninger ikke har klare etiske regler, for hvad de investerer i, når de som fag netop er underlagt sådanne – særligt lægerne, der jo har et meget strengt etisk sæt retningslinjer. Det er ubegribeligt, hvorfor de ikke er nået længere med deres pensionskasse,« konstaterer Anders Ladekarl.

De tre pensionskasser har alle etiske retningslinjer for investering. PensionDanmark har tilsluttet sig UN PRI, Pædagogernes Pensionskasse Global Compact, mens lægerne har udarbejdet egne retningslinjer. Anders Ladekarl mener dog, at det ikke skal ses som en falliterklæring for hverken pensionskassernes retningslinjer eller de etiske programmer.

»Skal vi ikke give pensionskasserne the benefit of the doubt og håbe, at de blot ikke har haft tid til at være alle investeringerne igennem, men at de fjerner sig fra disse områder nu. Normalt er der en sammenhæng mellem, hvad man siger og gør. De bliver nødt til at trække pengene ud, ellers giver den etik, som de ellers lægger for dagen, ikke nogen mening,« fastslår generalsekretæren.

DanWatchs afsløring af de fortsatte investeringer i klyngevåben kommer i forbindelse med, at Danmark sammen med over halvdelen af verdens lande har skrevet under på den internationale Konvention mod Klyngevåben – også kaldet Oslo-aftalen.

Den indebærer et forbud mod brug, produktion, overførsel og lagring af klyngebomber. En række af de store lande, der producerer og har brugt klyngevåben, har dog ikke skrevet under i Oslo – herunder storproducenter som USA, Rusland og Kina.

18 ud af 26 NATO-lande, som eksempelvis Storbritannien, Tyskland og Frankrig, deltager dog. Både Belgien og Luxembourg har indført totalforbud, hvilket indebærer, at investorer i de respektive lande ikke må investere i producenter af klyngevåben. Det skridt har man ikke taget herhjemme.