• Guatemala
• Overblik
• Det gør vi
• Læs mere

Guatemala

Indiansk topmøde i Guatemala

La III Cumbre Continental de los Pueblos y Nacionalidades Indígenas de Abya Yala (Amerika) fandt sted ved ruinerne Iximché, Tecpán i det guatemalanske højland.

Tecpán var hovedstad for kaqchiquel-befolkningen i mayaindianernes storhedstid.

Repræsentanter for grupper af indfødte folk fra blandt andre Guatemala, Mexico, Ecuador, Peru, Bolivia og USA deltog i det fem dage lange topmøde.

Som praktikant hos CONAVIGUA, partnerorganisation til Folkekirkens Nødhjælp og guatemalansk NGO som arbejder for indianernes rettigheder i Guatemala, deltog jeg i topmødet på lige fod med de andre deltagere fra organisationen.

Dagens program startede hver morgen kl. 5 med en to timer lang hellig ceremoni, arrangeret af grupper fra henholdsvis Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Efter en traditionel morgenmad bestående af æg, sorte bønner og majstortillas, præsenteredes dagens tema ved et kollektivt panel bestående af intellektuelle og organisationsledere fra de forskellige lande.

Herefter spredte deltagerne sig rundt i området omkring ruinerne for at deltage i den af de otte konferencer, som netop deres organisation havde interesse i.

CONAVIGUA var arrangør af to konferencer; Madre Naturaleza (Moder Natur) og Sistema Jurídico Indígena y Acceso a la Justicia (Det indianske juridiske system og adgang til retsvæsenet).

Under disse konferencer blev der holdt oplæg af repræsentanter for forskellige organisationer efterfulgt af gruppediskussion af relevante spørgsmål såsom, ”Hvad og hvem truer vores naturressourcer og hellige områder og hvorfor?” eller ”Hvilke barrierer blokerer for vores adgang til det juridiske system?”.

Ideer og holdninger blev højlydt og engageret delt og diskuteret, og debatterne fortsatte langt udover deres afsatte tidsrum.

Farve- og oplevelsesrigt

Aftenerne var fyldt med underholdning i form af traditionel musik, dans og spil, opført af grupper af oprindelige folk fra hele kontinentet.

Den lille søvnige by Tecpán var fyldt til bristepunktet med både lokale og udlændinge, de fleste i farverige traditionelle dragter.

For det utrænede øje kan det være svært at se forskel på en aymara-indianer fra Bolivia, en quechua-indianer fra Ecuador og en indianer fra en af de 23 forskellige mayafolk i Guatemala, men har man rejst i Latinamerika og sat sig ind i de interessante kulturforskelle, er det en stor fornøjelse at genkende de distinkte grupper, se dem blande sig med hinanden og høre dem udveksle oplevelser, som på samme tid er vidt forskellige og alligevel genkendelige.

Ved frokosttid den første dag sad jeg sammen med tre kaqchiquel-kvinder fra CONAVIGUA på græsset og forsøgte at spise min kylling med ris og tomatsauce lige så elegant som de, uden brug af bestik men blot med tortillaen som redskab.

To bolivianske kvinder satte sig hos os, og snakken gik med det samme ivrigt; hvordan lavede guatemalanerne egentlig disse majstortillas?

Og hvordan havde de vævet de smukke bælter, som de havde om livet? En af de bolivianske kvinder hev i ivrighed bæltet af en af min kolleger, så hendes corte – nederdelen, er et vævet stykke stof holdt sammen om livet med netop det vævede bælte, åbnede sig.

Dette skabte megen latter, og min kollega sad tålmodigt med åbent skørt, mens den bolivianske kvinde fik snøret bæltet om sit eget liv.

Til gengæld fik min kollega lov til at prøve den lille, runde bowler-lignende hat, som de bolivianske kvinder går med, samt byttet en quetzal for en boliviano (hhv. den guatemalanske og bolivianske møntfod).

Bush var ikke velkommen

Stemningen over de fem dage, topmødet varede, var præget af entusiasme, arbejdsomhed og en følelse af sammenhørighed blandet med nysgerrighed.

Solen skinnede varmt samtlige dage over os alle og den prægtige baggrund, som Iximché ruinerne dannede.

Det var svært at forstille sig, at USA's præsident George Bush tre uger forinden under sit besøg i Guatemala havde betrådt denne hellige jord under stor protest og fredelige demonstrationer både i Guatemala City og omkring Iximché og Tecpán.

Jeg deltog selv i demonstrationen ved Iximché, som fandt sted dagen før præsidentens ankomst samt under selve besøget. Flere hundrede mennesker havde medbragt bannere, slagsange og taler for at manifestere på fredelig vis, at dette besøg fra USA ikke var velkomment.

Tilstede var også mere end 2.000 politibetjente og militærpoliti for at sikre præsidentens sikkerhed, et voldsomt antal, som gjorde stort indtryk på mange, men som dog nærmere indgød til latter og sarkasme end til respekt og frygt.

Den officielle årsag til besøget var starten på et samarbejde mellem USA, Guatemala, Brasilien, Uruguay og Mexico omkring forebyggelse af narkotikahandel og ulovlig immigration. Men både politiske analytikere og den brede befolkning er kritiske overfor Bushs besøg i landene.

Mange har den holdning, at baggrunden for hans besøg primært drejer sig om at styrke frihandelsaftaler.

Ironien i, at USA's præsident først besøger mayaindianernes hellige jord ved Iximché, hvorefter et indiansk topmøde stiller sig kritisk overfor neoliberalisme, globalisering og kapitalisme, er ikke gået guatemalanernes næse forbi. Efter præsident George Bush’ besøg mødte mayaindianske præster og spirituelle guides op for at rense Iximché for dårlige stemning og negativitet.

Krav om at være med

Negativitet var dog svær at finde under topmødet, selvom kampen for oprindelige folks ret til autonomi har været lang og vil fortsætte længe endnu.

På fjerdedagen blev der draget konklusioner, opstillet forslag og stillet krav om blandt andet større inklusion af indianere i politik og retsvæsen, respekt for naturen, ret til selvbestemmelse samt en fortsat kamp mod neoliberalisme og globalisering.

Samtlige folk fra 25 forskellige nationaliteter kunne drage hjem og dele ud af deres nye erfaringer. Topmødet sluttede med en to timer lang march gennem Guatemala City til plazaen foran el Palacio Nacional de la Cultura, hvor flere tusinde mennesker; indianske grupper, lokale guatemalanere og vesterlændinge som jeg selv, med vores fysiske tilstedeværelse, vores tøj, vores hudfarve samt vores sprog og ord gjorde opmærksom på at Abya Yala (de oprindelige folks navn for det amerikanske kontinent), som betyder levende jord eller land i blomstring, så sandelig lever op til sit navn.

Anna-Karin Johannsen