|
|
| Maria Andres Blanca er en af de mange mayakvinder, som man kan møde på udstillingen i Politikens hus. Militæret dræbte det meste af hendes familie i 1982. |
Ti års fred i Guatemala har ikke bragt forsoning og retfærdighed for titusinder af mayaindianske familier, som blev ramt af generalernes terrorregimer under borgerkrigen.
Den 36 år lange borgerkrig har efterladt en dyb sorg og vrede.
Der findes stadig masser af hemmelige massegrave, og nutidens demokratiske Guatemala nægter at se fortiden i øjnene.
Men mayakvinderne kræver fortidens overgreb frem i lyset.
De kræver deres døde tilbage, så de kan give dem en værdig begravelse.
Og de kræver, at de ansvarlige stilles for retten for de forbrydelser, de har begået mod civilbefolkningen.
| Tid og sted |
|---|
|
Lørdag den 27. januar, kl. 14.00-21.00. Der er fri entré, men tilmelding kan ske på: www.politikenbillet.dk (billetgebyr 10 kroner) |
Folkekirkens Nødhjælp sætter i samarbejde med Politikens Hus fokus på Guatemala ved et halvdags arrangement, hvor omdrejningspunktet er:
Fotoudstillingen ”Enkerne” – af fotograf Mike Kollöffel. En portræt- og billedfortælling fra Guatemala - et møde med mayakvinder. (fra kl. 14.00-21.00)
Let mad og drikkevarer (øl og vand) kan købes hos frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp