Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Guatemala

En oplevelse for livet

08.10.2007: Anna-Karin Holst Johannsen har været fire måneder i praktik hos Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner CONAVIGUA i Guatemala. Her kan du læse hendes egen beretning fra praktikopholdet.

Anna-Karin Holst Johannsen i Guatemala

Anna-Karin Holst Johannsen læser på Latinamerika studier ved Århus Universitet og er i gang med sit speciale om indianernes rettigheder i Guatemala, hvor hun har rejst og opholdt sig i længere tid i flere omgange.

De fire måneder hos organisationen CONAVIGUA står for mig som en ganske særlig lærerig og betydningsfuld periode.

Især efter min hjemkomst er det gået op for mig, hvor meget jeg egentlig har lært af mit ophold, som ellers til tider syntes temmelig kaotisk.

Et praktikophold er en oplagt måde at få erhvervserfaring, du kan bruge efter endt studietid, men kan også blive en oplevelse, du altid vil mindes med glæde.

Lærerigt ophold

Et praktikophold i udlandet kan, udover at forberede dig på erhvervslivet, byde på kulturelle oplevelser i samarbejdet med nye kolleger under lokale arbejdsforhold eventuelt på det lokale sprog. I modsætning til når du er på rundrejse i et nyt land, er du under et praktikforhold bosat på lokale vilkår i en længere periode.

Det giver sammen med din tilknytning til en arbejdsplads et dybere indblik i samfundsforholdene i det pågældende land.

I praktik i Guatemala

Anna-Karin Holst Johannsens opgave var at dokumentere procesforløbet på projektet ”Promoción de los derechos de los pueblos indígenas en Guatemala a través de la capacitación, documentación e incidencia.” Projektet drejer sig bl.a. om at udbrede kendskabet til indianske samfunds kollektive rettigheder på nationalt og internationalt plan og er for nylig påbegyndt anden fase i dets treårige projektforløb

Coordinadora Nacional de Viudas de Guatemala (CONAVIGUA) er en organisation oprindelig startet af enker, hvis mænd var dræbt eller forsvundet under borgerkrigen.

Organisationens kerneområder er kampen for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, kampen mod militariseringen af landet og kampen for respekten for menneskerettigheder.

Jeg blev tilknyttet et nyt projekt, som handlede om mayaindianernes kollektive rettigheder.

Modsat rettighederne inkluderet i menneskerettighedskonventionen, som handler om vores individuelle frihed, handler de kollektive rettigheder om fælleseje, i mayaindianernes tilfælde deres fælles jord; skove, hellige områder og floder - og deres ret til at blive konsulteret før disse områder udnyttes af f.eks. mineselskaber eller tømmerhandlere.

Manglende respekt for rettigheder

Et af de helt store problemer i Guatemala er den manglende respekt for indianernes rettigheder, og tanken bag projektet var at uddanne befolkningen i deres rettigheder, dokumentere overtrædelser samt lave national og international fortalervirksomhed for at oplyse om problemet.

Syv kvinder og mænd arbejdede fuld tid på dette projekt, og det var disse, jeg omgikkes dagligt. Alle, på nær én, var enten Kachiquel eller Kiché maya, og kvinderne gik i deres traditionelle, smukke klædedragter.

Jeg kan slet ikke finde ord for, hvor godt jeg følte mig tilpas i deres selskab, og hvor meget jeg må beundre deres optimisme og accept af mig som udefrakommende.

Jeg taler spansk, men mine evner blev alligevel sat vældigt på prøve, når snakken gik i frokostpausen og vittighederne på spansk slang fløj over bordet. En stående vittighed var, at de skulle joke langsommere, så jeg også kunne følge med!

Anna-Karin og kollegaerne

At leve med uvisheden

Socialt følte jeg mig altså uhyre tilfreds fra begyndelsen, men fagligt måtte jeg ændre lidt på mine forventninger.

Eftersom jeg har rejst og arbejdet som frivillig flere gange i Latinamerika, er jeg udmærket klar over den mildest talt anderledes arbejdsmoral, hvor overholdelse af tidsplaner og grundig organisation kan være en by i Rusland, og jeg var derfor forberedt herpå.

Mayakvinder i traditionelle smukke klædedragter

Alligevel fandt jeg det hårdt at indgå i et team, hvor jeg faktisk aldrig anede, hvad der skulle ske fra dag til anden, men lærte efterhånden at indfinde mig hermed og sætte mig selv i gang med opgaver af længere varighed.

I den tid jeg var hos CONAVIGUA, mødte jeg nogle helt utrolige spændende og stærke mennesker, mennesker som enten selv eller hvis familiemedlemmer har været udsat for diskrimination, tortur og fornægtelse af deres kultur, men som nu kæmper med ildsjæl for egne og andres rettigheder.

Under praktikforløbet var jeg flere gange med på seminarer blandt CONAVIGUAs medlemmer rundt omkring i landet og fik et stort indblik i både CONAVIGUAs positive arbejdsindsats, men også i de lokale leveforhold.

De mange faglige, sociale og følelsesmæssige oplevelser og udfordringer jeg har haft, har jeg med glæde taget med hjem og lagret som særdeles værdifuld erfaring, jeg meget nødigt havde været foruden.