• Kirgistan
• Overblik
• Det gør vi
• Partnere
• Læs mere

Kirgistan

Børn i Kirgistan: 13 år og fast arbejde

Kirgisiske skolepiger leger. Flere og flere børn i Kirgistan har dog slet ikke tid til hverken at lege eller at gå i skole.

“Den typiske pige eller dreng, som kommer her på centeret, er mellem 6 og 16 år og arbejder på et af Bisjkeks to store markeder, Dordoy Bazar og Osh Bazar,” fortæller Fatima Allayarowa.

Hun er koordinator og supervisor af CPCs projekt for reintegration af tidligere børnearbejdere og gadebørn i Bisjkek.

CPC står for Center til beskyttelse af børn. Organisationen arbejder for at få hovedstadens børn væk fra gaden og børnearbejde og i gang med en skolegang. Fatima Allayarowa blev ansat på CPCs reintegrationsprogram i 1998, samme år, som projektet startede i en bygning tæt ved Bishkeks største marked, Dordoy Bazar.

Puffen og masen

Dordoy betyder puffen eller masen, og navnet er meget sigende. Her er stor aktivitet fra morgen til aften, en masse varer og penge skifter ejere i dagens løb. Markedet er som en magnet for fattige kirgisere, der har hårdt brug for et job.

En stor del af de fattige er migranter, som er kommet til hovedstaden fra andre dele af Kirgistan med drømmen om et bedre liv. Men ofte er livet i storbyen hårdt. Migranterne og deres børn tvinges tit hurtigt efter deres ankomst til at arbejde på gaden eller på markederne.

De fleste migranter mangler myndighedernes officielle stempel i deres pas, hvilket udelukker dem fra blandt andet lægehjælp og skolegang. De lever et uofficielt liv på bunden af samfundet.

13 år og voksen

© Sonja Iskov

Børnene får både ondt i arme og ryg af at trække og skubbe de tunge trækvogne.

“Børnene arbejder hårdt. For eksempel kører nogle af drengene rundt med små trækvogne med varer for kunder og handelsfolk. Vognene har de ofte selv fremstillet. Nogle gange ser vi på markedet børnearbejdere helt ned til 5 år,” fortæller Fatima Allayarowa.

13-årige drenge anses for at være voksne – de kører med større trækvogne. De yngre samler flasker, pap eller plastic til genbrug. Andre sælger forskellige ting fra bakker, som de bærer rundt på.

Efterhånden får børnene behov for at have deres egne boder, men de voksne genner dem væk, for de ønsker ingen konkurrence.

3 til 4 kroner om dagen

“Men børnene er opfindsomme! De løber for eksempel markedet rundt, når dagens handel er ovre, og samler papkasser, som de aflevere til et opsamlingssted for pap, plastic, metal m.m.

Det er hårdt og beskidt arbejde. Der er masser af kemikalier og malingrester. Og de tjener meget lidt på at aflevere tingene til genbrug,” siger Fatima Allayarowa og fortsætter:

“Et barn, der arbejder alene, kan tjene 20-30 kirgisiske som (3-4 kr.) om dagen.”

Hvis en hel familie arbejder på markedet, kan de tilsammen tjene 100-150 som (14-21 kr.) pr. dag. De offentlige myndigheder tror fejlagtigt, at det er børnene, som alene tjener 150 som pr. dag. En udbredt misforståelse, siger Fatima Allayarowa og forklarer, at det er et pænt beløb i kirgisisk sammenhæng.

Myndighederne kan ikke se problemet

“Myndighederne mener derfor, at børnene ‘kan klare sig for de penge’, og at ‘de kan lide dette liv’. Så ‘hvorfor skal de have hjælp?’ Vi har meget svært ved at overbevise myndighederne om, at børnene har brug for hjælp,” siger Fatima Allayarowa.

Børnene kan heller ikke altid se, at de er børnearbejdere. Når man spørger dem, om de arbejder, svarer de ‘nej’. De opfatter ikke det, de gør på markedet som et arbejde.

Men hvis man spørger dem, hvordan de tjener deres penge, så fortæller de det. Centeret prøver at fortælle dem, at det er arbejde, de laver, selvom barnet og familien ikke opfatter det som arbejde.

3.000 børn har fået hjælp

Alt for mange børn i Kirgistan går ikke i skole. Derfor er landet godt på vej til at få sin første generation af analfabeter.

Selvom programmet oplever denne slags modstand, så er det en stor succes.

På ti år har godt 3.000 børn deltaget i programmet, som skal reintegrere gadebørn og børnearbejdere, så de i stedet for at arbejde kan gennemføre en grundskoleuddannelse. Programmet støttes med midler fra Holland og Danmark, blandt andet fra Operation Dagsværks kampagne for Kirgistan i 2005.

Centeret ved Dordoy Bazar har åbent 24 timer i døgnet – så børnene kan få hjælp hele tiden, som Fatima Allayarowa forklarer. For tiden kommer omkring 100 børn og unge på centeret, hvor der er ansat to socialarbejdere samt en sygeplejerske og en læge.

Derudover er tilknyttet en lærer fra en folkeskole og flere frivillige, der blandt andet om sommeren hjælper med dagligt at tilberede et næringsrigt måltid til børnene.

Tilbud til både børn og forældre

På CPC-centeret lærer børnene blandt andet tradtionelt filt-håndarbejde

Socialarbejderne bringer børnene hen til centeret, hvor de kan få mad, lægeundersøgelse og tilbud om at lære at læse, skrive og regne, hvis de aldrig har gået i skole.

På centeret kan børnene også deltage i rekreative aktiviteter som at lege, se tv, høre musik og danse samt deltage i engelskundervisning og computerkurser.

Børnene lærer også sociale færdigheder som at sige nej til voksne, der vil udnytte dem. De lærer om kønsroller, om at samarbejde og om konfliktløsning.

Centret samarbejder også med børnenes forældre, der får tilbud om at deltage i selvhjælpsgrupper, hvor de kan få hjælp til blandet andet at lægge budgetter og starte indtægtsgivende aktiviteter. Det handler om hjælp til selvhjælp.

Unge på tekniske skoler

For teenagere på 15 år og opefter tilbyder centeret blandet andet certificerede sykurser, der giver dem adgang til at videreuddanne sig til syersker på offentlige tekniske skoler. Der er også kogekurser på de tekniske skoler.

CPC har overbevist den kirgisiske stat om et pilotprojekt med deltagelse af tidligere gadebørn, som ikke før havde adgang til tekniske skoler.

“Pilotprojektet forløb så tilfredsstillende, at tidligere gadebørn nu kan gå på teknisk skole efter 9. klasse: undervisningen er gratis, og børnene får skolelegater og mad på skolen,” fortæller en tydelig stolt Fatima Allayarowa, som på kun 10 år har nået store resultater.

Fotos og tekst af Bettina Gram og Gitte Pedersen, som har besøgt Kirgistan med støtte fra Danida