Folkekirkens Nødhjælp

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk
 
 

Sri Lanka

Slaget der skal ende krigen i Sri Lanka

24.01.2008: 2008 bliver året hvor den måske sidste væbnede kamp mellem den sri lankanske stat og de tamilske tigre (LTTE) skal kæmpes. Begge parter er godt forberedt.

Tamiler tvunget på flugt fra deres hjem, på vej til flygtningelejre i det østlige Sri Lanka
© Reuters/A. Lokuhapuarachchi, courtesy www.alertnet.org

Den sri lankanske hærgeneral har lovet at dræbe 3000 tamilske tigre inden august og ende konflikten, før han går på pension i slutningen af året.

Det er uklart, om regeringen ønsker en total nedkæmpning af de tamilske tigre inden en politisk løsning kan forhandles, eller om det skal foregå parallelt.

Præsident Rajapaksa har lovet at pågribe og udlevere lederen af LTTE til Indien, så de kan retsforfølge ham for mordet på Indiens forhenværende statsminister Rajiv Ghandi, som blev myrdet i 1991.

Optrapning af volden

Volden i Sri lanka er optrappet efter at den sri lankanske regering officielt trak sig ud af en seks år lang våbenhvileaftale med LTTE i midten af januar. Det nye år begyndte med drabet på et parlamentsmedlem under et tempelbesøg i hovedstaden Colombo.

En uge senere blev ministeren for at opbygge nationen dræbt i sin bil på vej til lufthavnen.
Det nyeste angreb var en bombeeksplosion i en bus i sydøst, som dræbte 27 civile og sårede 63 andre. De få overlevende, der forsøgte at flygte fra stedet, blev skudt og dræbt af bevæbnede mænd.
LTTE er anklaget for massakren men har som sædvanlig ikke taget ansvaret for den.

Sri Lankas befolkning kan forvente flere bomber rettet mod civile i hele landet. Overvejelser om det er sikkert nok at sende sine børn i skole, gå på indkøb i det lokale supermarked eller tage bussen til arbejde er nødvendige.

En hurtig sejr?

I 2007 generobrede den sri lankanske hær de områder i den østlige provins, som har været kontrolleret af LTTE siden 1990. Nu skal succesen gentages i den nordlige provins, som er LTTE’s sidste bastion.

Regeringen ønsker en hurtig sejr, da den ikke har råd til en langstrakt krig. Sri Lanka har ingen betydelige råvarer som for eksempel olie, og landet er i forvejen dybt forgældet primært på grund af den 25 år lange konflikt.

Den anden part i konflikten, LTTE, har meddelt, at den forestående krig skal sikre dem en selvstændig stat, hvorfor de er indstillet på en langstrakt kamp i modsætning til regeringens strategi.
Tigrene ønsker at det internationale samfund bliver overbevist om at den sri lankanske regering hverken kan eller vil give dem en politisk løsning.

De håber, at udlandet vil indføre sanktioner mod Sri Lanka, så regeringen kan miste sine eksportmarkeder, og at Indien vil gribe ind militært på deres side.

LTTE har bebudet, at hele landet vil blive berørt af krigen med død og ødelæggelse af civile mål i syd, og at de er klar til at ofre 3000 mænd og kvinder for en ”alt eller intet kamp”.

Store ofre

For begge parter i konflikten er det risikable strategier med store omkostninger for civilbefolkningen. For LTTE betyder det store tab af menneskeliv, både soldater og civile, ødelæggelse af bygninger, erhverv og infrastruktur samt en general forværring af de i forvejen hårde levevilkår for de fleste af de fattigste tamiler i nord.

Tusindvis af børn og unge får ingen uddannelse og for de fattigste familier er regulær sult en realitet. Det er uundgåeligt at tusindvis af familier vil blive fordrevet fra deres hjem, når krigen hærger over den nordlige del af landet.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderer, at nye internt fordrevne kan stige til 400.000 mennesker, dertil skal lægges de i forvejen 500.000 internt fordrevne, som blandt andre Folkekirkens Nødhjælp giver nødhjælp.

For regeringen bringer en optrapning af krigen også store ofre. Udover den økonomiske byrde har menneskerettigheder, ytringsfrihed, retssikkerhed og retten til forsamling allerede lidt hårde slag. Konsekvenserne bliver også lukning af skoler, endnu højere inflation og eskalerende priser på dagligvarer.

Det er allerede en daglig kamp at få pengene til at slå til for hovedparten af befolkningen.

Humanitær katastrofe

Både regeringen og LTTE synes at drive Sri Lanka mod en økonomisk og humanitær katastrofe. LTTE har med sin terroragtige strategi lagt afstand til det internationale samfund men også til mange tamiler trods deres påstand om, at de har massiv opbakning fra alle tamiler i hele det nordøstlige Sri Lanka.

Deres mål om et tamilsk hjemland sælger ikke længere – folk vil bare have fred. Det er også vanskeligt for LTTE at rekruttere unge mænd og kvinder til sin hær, og derfor tvinger de familier til at afgive mindst et medlem, især børn.

Tilsvarende har regeringen mistet enhver moral og bliver næsten dagligt konfronteret med kritik fra oppositionen og det internationale samfund, som for eksempel FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Amnesty International og EU.

Regeringen bliver anklaget for brud på menneskerettigheder, straffrihed samt medvirken til kidnapning og mord på journalister og politiske modstandere.

Som situationen er i dag, står det civile Sri Lanka stort set magtesløs og kan kun håbe, at magthaverne kommer til fornuft før krigen får alt for store omkostninger.

Medierne kan forsøge at informere civilbefolkningen og det internationale samfund om krigens uhyrligheder trods censur og misinformation fra de implicerede parter.

De humanitære organisationer kan gøre en vigtig indsats for krigens ofre. Heldigvis er der stadig mange hjælpeorganisationer til stede i Sri Lanka, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, som kan afbøde de værste følgevirkninger for krigens ofre. Men efter våbenhvileaftalen er brudt sammen er arbejdet blevet langt vanskeligere og mere kompliceret.

Folkekirkens Nødhjælp