Indien er på én gang et samfund i forstening, forandring og fremgang. Hvert andet barn i Indien er underernæret, hver femte inder lever for under syv kroner om dagen, og en tredjedel af befolkningen kan hverken læse eller skrive. Samtidig stormer Indien fremad i disse år med et rekordhøjt økonomisk boom og en eksplosiv voksende kapitalstærk middelklasse.
Fokus for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Indien er:
Selvom Indiens regering har vedtaget et meget ambitiøst program til bekæmpelse af fattigdom, hvor de fattigste børn i Indien fx har ret til gratis skolemad, og de dårligst stillede familier har krav på madrationer, er der immervæk 200 millioner indere, som ikke kan spise sig mætte hver dag.
Sult i Indien handler ikke om mangel på mad, men om at den mad, der produceres fordeles meget skævt.
At bekæmpe sult er ikke en umulig opgave, det kræver blot politisk vilje.
Sult i Indien går værst ud over piger, enker, enlige kvinder og handicappede.
Læs fx rapporten ”Living with Hunger” fra otte landsbyer i Indien.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at bekæmpe sult
Indiens økonomiske boom kommer desværre ikke de fattige til gavn.
Tværtimod er en stor del af Indiens rigdom samlet på bekostning af de fattigste, der holdes nede ved hjælp af det oldgamle kastesystem.
Indien er et land delt i to. Et modsætningernes land og et markant eksempel på en vanvittig skævhed mellem rig og fattig.
Mange af de fattigste indere, de kasteløse, kender ikke deres rettigheder, fx deres ret til madrationer fra den indiske regering.
De fleste ved ikke, hvad de har krav på og kender ikke til regeringens programmer til bekæmpelse af fattigdom og sult.
De fattige i Indien har ikke del i den stigende velfærd, som landet oplever i disse år.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med rettigheder
| Dalit / Kasteløs |
|---|
| Traditionelter de indiske kasteløse blevet kaldt "untouchables" (urørlige),"scheduled castes" (tilbagestående) eller ved deres subkastenavne (f.eks. Sikkaliars der arbejder med at fjerne lort) der regnes forskældsord i Indien. For nogle år siden valgte aktive og politiskekasteløse at ændre deres navn til dalitter (betyder ødelagte folk) og det er nu det officielle ord i Indien og på engelsk for kasteløse. Læs mere om kastesystemet |
I 1947 brød Indien ud af det britiske styre og i kølvandet blev der kæmpet for og implementeret en progressiv grundlov, der forbød kastediskrimination.
Men der er stadig langt fra paragrafferne og ud til virkeligheden.
Så snart man bevæger sig uden for de større byer, lever kastesystemet, som er en slags skjult apartheid, fortsat i bedste velgående.
Langt de feste kasteløse bor isoleret i udkanten af landsbyerne, de får aldrig en uddannelse, bliver misbrugt og arbejder under slavelignende vilkår.
Hvis de ikke retter sig efter reglerne, risikerer de at blive gennemtævet, fyret, voldtaget, få deres huse brændt af eller i værste fald myrdet.
Indien, verdens største demokrati, vender imidlertid det blinde øje til, at en femtedel af befolkningen kaldes “urørlige” og lever i den yderste fattigdom på bunden af det umenneskelige hierarki, der hedder kastesystemet.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med kasteløses rettigheder
Indien er et af de lande, der jævnligt rammes af katastrofer i form af oversvømmelser, orkaner, jordskælv og tørke.
Naturkatastroferne er de seneste år taget til i styrke og hyppighed pga. klimaforandringerne - derfor er en stor del af Folkekirkens Nødhjælps katastrofeindsats også tilsigtet tilpasning til klimaforandringerne.
Den indiske regering har et omfattende katastrofeberedskab, men når det gælder katastrofehjælp til den fattigste del af befolkningen, er der brug for ekstra hjælp fra fx nødhjælpsorganisationer – både før, under og efter katastrofen.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med katastrofe-forebyggelse og klimaforandringer
Mange fattige asiater migrerer til udlandet for at finde arbejde. En del tager lån og rejser til Mellemøsten eller Malaysia.
Men de fattigste kan ikke låne til billetten. De må nøjes med at krydse den nærmeste grænse, hvor de oftest lever under slaveagtige vilkår uden ret til hverken ferie eller hjemrejse.
Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med beskyttelse af migranter i Indien, Bangladesh og Nepal -f.eks. indvandrerkvinder, der er sårbare over for udnyttelse og menneskehandel.
Folkekirkens Nødhjælp sikrer juridisk bistand og andenhjælp til retsløse migrantarbejdere. Samtidig arbejdes der på at påvirke lovgivning, som kan beskytte dem mod arbejdsgivernes misbrug.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp blandt migrantarbejdere