• Indien
• Overblik
• Det gør vi
• Læs mere

Indien

Ghettovold

Heeralal foran sit hus i Kiron ki Dhani, Mohana Mandi, som er et slumkvarter beboet af dalitindvandrere, der ligger i udkanten af byen Jaipur i Rajasthan. Der er omkring 1.000 beboelser i dette slumkvarter, der på alle sider er omgivet af huse og marker, der tilhører Jats, den øverste kaste, der hersker på brutal vis. Fotograf: Sumit Dayal

Heeralals hus var et af de første, der blev ødelagt under angrebet for et år siden; dog nåede han at advare andre. Selv nu mange måneder efter hændelsen er Heeralal stadig i farezonen. Han skjuler sig og finder nye veje at gå til og fra arbejde. Han tør ikke gå uden for sit hjem efter solnedgang af frygt for sit liv.

Kvinder og småbørn blev overfaldet

Bina blev slået sort og blå, blot otte dage efter hun havde født. Hendes kun en uge gamle datter Sita slap heller ikke. Det er et mirakel, at de begge er i live i dag. Hun peger på Monica, en 2-årig pige, der blev banket med en jernstang og fik brækket begge arme, og Pooja, et andet barn, der fik alvorlige kvæstelser i hovedet under angrebet.

De kæmper for deres rettigheder

Gyarsi Devi (midt) blandt andre af landsbyens kvinder Fotograf: Sumit Dayal

Alligevel har undertrykkelsen og volden, der præger dalitternes liv, ikke slået dem ud. Den har faktisk været en udløsende faktor for deres kollektive styrke. I kampen for deres rettigheder har disse mænd og kvinder anlagt flere sager i henhold til loven om "De kasteløse / Scheduled Tribes Atrocities Act" med hjælp fra Center for Dalit Rights (CDR), Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i Rajasthan, Indien.

"Vi kan ikke gå på gaden efter kl. otte om aftenen, da vi risikerer at blive overfaldet,” fortæller Gyarsi Devi, der virker frygtløs ligesom landsbyens andre kvinder trods den vold, de lever med hver eneste dag.

”Vi kan ikke gå på toilettet, da de har spærret vores adgang til skoven og markerne. Når vi kommer gående, råber de uforskammede ord efter os," fortæller Gyarsi Devi.

En kamp om jord

De fleste er daglejere og bygningsarbejdere. For nylig har mange af dem fået arbejde på et engrosmarked for grøntsager, der er opført i nærheden. De ældre kan huske, at de for 15 år siden betalte småbeløb til Jats for at få lov til at bygge deres boliger på de offentlige arealer. Faktisk var det netop Jats, der fik dem til at bosætte sig der og i første omgang arbejde som tjenestefolk for sig. Med opførelsen af det nye marked er grundpriser i området steget, og derfor ønsker Jats at få fat i jorden.

Bina med sin datter Sita Fotograf: Sumit Dayal

"De sidste fem år har været vanskelige og volden uudholdelig. For tre år siden rev de alle vores huse ned. Vi har stadig ikke adgang til rent vand, og hvis der kommer en tankbil med vand, får den ikke lov at køre hen til os. Vores kvinder kan ikke gå i fred i markerne eller i skoven, og Jats udleder bevidst deres spildevand i vores område," siger Satyanarayan, der er leder af det lokalsamfund, som ubønhørligt og utrætteligt prøver at motivere folk til at kæmpe for deres værdighed.

"Hele kampen drejer sig om jorden. De ønsker at fordrive os herfra nu, fordi den er steget i værdi. Men det var dem, der fik os til at bosatte os her for 15 år siden. For dem er vi ingenting. Vi har ingen identitet og bestemt ingen værdighed. Så når vi taler ud, bliver de vrede og angriber os. Men vi vil kæmpe mod dem. Vi vil udkæmpe denne krig,” fortæller Satyanarayan.

Brug for rent vand og et sikkert sted at bo

”Men det er også vigtigt at udkæmpe andre kampe. Det er vigtigt, at vores børn får ordentlig mad og uddannelse. Vi har brug for rent vand og et sikkert område at bo i, og vi vil arbejde for at få alt dette. Til dette formål oprettede vi en velgørende forening – The Dalit and Environment Seva Samiti – i 2008, gennem hvilken vi vil forsøge at skabe udvikling i vores slumkvarter, " siger Satyanarayan.

Af Priyanka Mukherjee, informationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, New Delhi, Indien