I 45 år gav Danmark bistand til Indien, men i slutningen af 2005 fik den indiske regering nok af det danske fokus på menneskerettigheder og sagde nej tak til mere bistand.
I dag bliver al dansk hjælp til Indien kanaliseret gennem private organisationer, hvor Folkekirkens Nødhjælp er den, der har det største engagement.
Fokus for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Indien er:
Flere end 200 millioner indere kæmper dagligt for at få stillet den værste sult.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med stærke lokale samarbejdspartnere for at sikre, at også de fattige kan spise sig mætte hver dag.
Deres dyrkningsmetoder skal forbedres, og de skal have del i de mad-programmer, som regeringen har indført, men som mange steder ikke når ud til de mest undertrykte og udstødte dele af befolkningen.
Der er mange årsager til sult. Derfor bekæmper Folkekirkens Nødhjælp sult på mange måder:
Læs artikler om sult:
Tidligere støttede Folkekirkens Nødhjælp byggeri af skoler, klinikker og brønde.
Nu handler det først og fremmest om de fattiges rettigheder og om ulighed og diskrimination.
Folkekirkens Nødhjælp i Indien hjælper de fattige med at organisere sig og få del i de samfundsgoder, de har krav på.
FolkekirkensNødhjælp støtter de mange gode kræfter i det indiske civilsamfund, somkæmper for at bekæmpe ligegyldigheden, og som arbejder på at nedbrydede ulige skel.
Vi arbejder for at de fattige bliver ligestillet.
Læs artikler om rettigheder (primært kasteløses rettigheder):
Ifølge den indiske grundlov har de fattige ret til mad, rent vand, arbejde, uddannelse og deltagelse i de demokratiske processer på lige fod med alle andre.
Men love og regler bliver ofte tilsidesat, når det gælder kasteløse og stammefolk.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at forbedre livsvilkårene for de fattigste og mest marginaliserede i Indien – det gælder kasteløse og stammefolk og især med fokus på kasteløse kvinder, som står over for dobbeltdiskrimination på grund af køn og kaste.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder fx med at sikre inddragelse og deltagelse af de fattigste i politiske beslutningsprocesser.
Gennem aktiv deltagelse bliver Indiens fattige i stand til at kræve, hvad de har ret til af mad, skolegang, vand, sanitet, katastrofehjælp etc.
Der arbejdes med kastediskrimination på et nationalt, regionalt og internationalt plan gennem netværk som fx Dalit Solidaritetsnetværket, www.dalit.dk
Downloadinformationshæftet"Kasteløse i Sydasien"
Læs artikler om kasteløse:
Indien er et af de lande, der jævnligt rammes af katastrofer i form af oversvømmelser, orkaner, jordskælv og tørke.
Naturkatastroferne er de seneste år taget til i styrke og hygppighed pga. klimaforandringerne - derfor er en stor del af Folkekirkens Nødhjælps katastrofeindsats også tilsigtet tilpasning til klimaforandringerne.
Folkekirkens Nødhjælp ruster Indiens fattigste til at stå bedre imod, når katastrofen rammer.
Det gør vi bl.a. ved at give de fattige nogle redskaber til at forberede sig på katastrofer og tilpasse sig klimaforandringerne:
Den indiske regering har et omfattende katastrofeberedskab, men når det gælder den fattigste del af befolkningen, er der brug for ekstra hjælp, både før, under og efter katastrofen.
Her bakker Folkekirkens Nødhjælp op sammen med flere partnere med mange års erfaring i katastrofearbejde, -beredskab og -forebyggelse.
Artiklerom klimatilpasning og katastrofearbejde:
Folkekirkens Nødhjælp arbejder med beskyttelse af migranter i hele Sydasien - Indien, Bangladesh og Nepal.
Det er især beskyttelse af indvandrerkvinder, som er søgt til udlandet for at arbejde. De er ekstra sårbare over for udnyttelse og menneskehandel.
Migranterne lever ofte under slaveagtige vilkår uden ret til hverken ferie eller hjemrejse.
Folkekirkens Nødhjælp sikrer juridisk bistand og anden hjælp til retsløse migrantarbejdere.
Samtidig arbejdes der på at påvirke lovgivning, som kan beskytte dem mod arbejdsgivernes misbrug.
Arbejdet i Indien bliver planlagt og overvåget fra kontoret i Delhi, der har eksisteret siden 1997.