Folkekirkens Nødhjælp

English version

Tip en ven Print Forstør tekst Formindsk

Cambodja

Mor på skolebænken

10.03.2009: Siden 2005 har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med markskole-projekter for bønder i Kampong Chhnang-provinsen i Cambodja. Familierne får en langt bedre levestandard efter at være blevet uddannet i at dyrke grøntsager, hvilke grøntsager, der skal dyrkes på hvilken årstid, hvordan oversvømmelser og tørke kan håndteres, så alle afgrøderne ikke går tabt, og hvordan ukrudt og andet affald kan anvendes til gødning.

© Emilie Juel Christensen

Familien får et løft når mor eller far har været på markskole

”Før i tiden havde vi ikke nok mad, så vores børn var ofte syge – nu er de mere buttede!” siger Nheip Sichan med et smil om sine to børn.

I Watt village i Kampong Chhnang provinsen vest for hovedstaden Phnom Penh har Folkekirkens Nødhjælp siden 2005 haft Marskole-projektet kørende.

Nheip Sichan og Pen Theng er to kvinder på henholdsvis 30 og 38 år, de bor i landsbyen sammen med deres mænd og har hver to børn.

Nheip Sichan og Pen Theng var nogle af de første, der deltog i markskolerne. De blev uddannet i at dyrke grøntsager, hvilke grøntsager, der skal dyrkes på hvilken årstid, hvordan oversvømmelser og tørke kan håndteres, så alle afgrøderne ikke går tabt, og hvordan ukrudt og andet affald kan anvendes til gødning.

Fakta om markskoler
Markskoler også kaldet ”markskoler for bønder” er et projekt Folkekirkens Nødhjælp kører i samarbejde med Lutheran World Federation. I skolerne går en gruppe af cirka 25 bønder fra lokalsamfundet sammen om et stykke landbrugsjord og ud fra ”learning by doing” metoden bliver de bedre til at dyrke jorden, have dyr eller fiske. Princippet i skolerne er, at bønderne i fællesskab selv vælger typen af landbrug, de skal arbejde med, og deler deres erfaringer med hinanden. Herudover bliver bønderne også uddannet i nye landbrugsmetoder, katastrofeforebyggelse, ernæring og marketing. Dette skal hjælpe dem til at få større udbytte af deres arbejde og derved forbedre deres levevilkår.

Fakta om markskoler

Markskoler også kaldet ”markskoler for bønder” er et projekt Folkekirkens Nødhjælp kører i samarbejde med Lutheran World Federation.

I skolerne går en gruppe af cirka 25 bønder fra lokalsamfundet sammen om et stykke landbrugsjord og ud fra ”learning by doing” metoden bliver de bedre til at dyrke jorden, have dyr eller fiske.

Princippet i skolerne er, at bønderne i fællesskab selv vælger typen af landbrug, de skal arbejde med, og deler deres erfaringer med hinanden.

Herudover bliver bønderne også uddannet i nye landbrugsmetoder, katastrofeforebyggelse, ernæring og marketing. Dette skal hjælpe dem til at få større udbytte af deres arbejde og derved forbedre deres levevilkår.

Som afslutning fik Nheip Sichan og Pen Theng økonomisk støtte til at købe frø til agurker og vandmeloner, så de kunne starte deres eget landbrug.

Bedre levestandard

Begge kvinder er i dag enige om, at Markskoler har været med til at forbedre deres levestandard. Før i tiden arbejdede mændene med at samle brænde i skoven, mens kvinderne gravede kartofler op, men selvom det var hårdt og opslidende arbejde, gav det ofte ikke penge nok til tre måltider mad om dagen. Det har ændret sig i dag, hvor de ikke alene får mad tre gange om dagen, men også har mulighed for at selv at spise nogle af deres grøntsager og derved få en mere varieret og næringsrig kost.

Børnene i skole

Pen Theng tænker også meget på sine to lidt ældre børn og deres fremtid. I dag går de i skole, hvilket hun ikke var sikker på, hun havde haft råd til, hvis hun ikke var blevet uddannet på Markskoler. Hun har også høje forhåbninger til fremtiden.

”Jeg vil virkelig gerne have, at min datter for en højere uddannelse,” siger Pen Theng, der ved, at fremtiden for piger oftest er fabriksarbejde i Phnom Penh.

Måtte undvære måltider

Moom Timars er en 52 årig enke, der kommer fra nabolandsbyen Tro Peng Smach. Hun mistede sin mand under krigen, men bor i dag sammen med sin voksne søn, den ældste ud af fire børn, hvoraf en anden søn er forsvundet i Thailand. Efter hun mistede sin mand havde hun i mange år ikke nogen til at brødføde sig og levede derfor primært af ris, men i månederne op til rishøsten, hvor selv ris er en mangelvare, havde hun ikke engang mad nok til to måltider om dagen.

Moom Timars deltog i Markskoler i august i år. Hun besluttede at blive en uddannet på markskolerne, da hun havde set, hvordan andre deltagere havde forbedret deres levestandard på ganske kort tid.

Nybagt hønseavler

Moom Timars blev uddannet i at opdrætte høns. Hun fortæller med begejstring, hvordan hun lærte, at hønsene altid skulle have adgang til vand, noget hun ikke tidligere havde tænkt over. Som en del af uddannelsen på markskolerne fik Moom Timars sammen med syv andre familier 600 kroner til at købe kyllinger og foder for. I dag har Moom Timars endnu flere høns, da de også købte en hane, så de kunne få kyllinger. Det er vigtigt for hende, da hun på den måde langsomt bliver mere og mere selvstændig.

Moom Timar er meget glad for at have deltaget i Markskoler, da uddannelsen på meget kort tid har forbedret hendes levestandard. Hun har i de sidste måneder, som ligger lige op til rishøsten, haft mad nok til tre måltider om dagen – endda også andet end ris.

Af Emilie Juel Christensen

Flere artikler om Cambodja