Folkekirkens Nødhjælp
Bangladesh
Strandet på et dige
|
|
Diget var før den vej, hvor folk kørte og gik, når de fragtede afgrøder og husdyr til og fra markeder - og hvor bådene til skolerne og til busstationer lagde til. Nu bor her 187 familier. |
Rahima Bibi peger ud på den brune flod og forklarer, at dér lå hendes køkken indtil for nyligt.
Nu har vandet ædt så meget af jorden, at familiens hus er svundet ind til to triste mure, der står i en vinkel ud mod floden.
Ved næste fuldmåne, hvor højvandet normalt er meget kraftfuldt, vil resten af huset styrte ned idet mudrede flodvand, forventer Rahima Bibi.
Den 30-årige mor til tre er en af de 2,3 millioner mennesker,der blev hjemløse, da cyklonen Aila hærgede Indien og Bangladesh i maj 2009.
Nu bor hun og familien i en hytte af pinde og palmeblade på det lille stump dige,der er tilbage ud for landsbyen Vitabhanga i det sydlige Bangladesh.
Lavtliggende delta
Tidligere var diget mange kilometer langt og forbandt landsbyerne i området med hinanden i det meget lavtliggende deltaområde.
Men cyklonen kappede diget mange steder og lod vandmasser fosse ind over de bagvedliggende landsbyer.
Huse blev væltet omkuld, rismarker og køkkenhaver blev oversvømmet og afgrøder ødelagt.
Rahimi Bibis hus lå få meter fra et af de steder, hvor vandet brød diget. Og selvom huset ikke styrtede sammen under cyklonen, vidste familien at det ville ske kort tid efter.
Vandet kunne uhindret underminere husets fundament.
”Vi vidste, at det ville ske, og derfor havde vi allerede reddet nogle af vores ting længere op på diget. Og da en af de andre familier,der var flygtet her til diget, fik mulighed for at flytte til nogle slægtninges hus, kunne vi overtage deres hytte,” fortæller hun.
187 familier på en strimmel
|
| Diget er både familiernes redning og helvede på jord. Her er ingen mad, intet rent drikkevand, ingen marker, ingen træer til at kaste skygge, ikke strøm og hverken butikker eller læger. |
Det stykke dige, som familien Bibi og 186 andre familier bor på, er kun nogle få meter bredt og et par kilometer langt.
Her bor de hyttegavl ved hyttegavl i brændende sol uden mulighed for at komme væk derfra over land.
Kun de mennesker, der ejer en båd eller har råd til at komme med de pramme, som sejler i rutefart fra landsby til landsby, oplever andet end det smalle dige.
De voksne forsøger at skabe en dagligdag. Men det er svært.Her er ingen marker at dyrke, ingen strøm, ikke rent vand, intet arbejde og intet privatliv. De heldigste har fiskerbåd eller net og enkelte tjener til føden ved f.eks. at flette kurve.
Nogle af de unge underviser store børn bådefor børnenes og de unges egen skyld. Og en kvinde samler de yngste børn et partimer hver dag i en slags improviseret skole.
Ved lavvande kan børnene suse på rumpen ned mod floden ad de mudrede skrænter. Men ved højvande udgør det smalle stykke land hele deres verden.
Lever af nødhjælp
Også før cyklonen ramte, var området barsk og folk fattige.
”Men vi levede godt nok. Vi dyrkede ris og grøntsager på vores mark bag diget,” fortæller Rahimi Bibi. Hun og hendes mand Billal kunne udmærket brødføde deres børn Shabir, 3 år, Amena, 5 år og syvårige Kadija.
Nu er markerne ubrugeligt gråt mudder. Og familien lever af den nødhjælp, som blandt andre Folkekirkens Nødhjælps partner i området stiller til rådighed. Men det er ikke nok:
”Nogle dage får vi slet ikke mad. Andre kun et måltid. Det er ris, og indimellem lidt grøntsager eller nogle rejer, som vi får af fiskerne,”siger Rahimi Bibi og kigger ud mod floden, der her både er folks livsgrundlag og bekymring.
”Jeg er født her ved diget og har boet her hele mit liv. Her føler jeg mig hjemme. Nogle flytter til byen for at lede efter arbejde, men det vil vi ikke,” siger hun og forklarer, at hun flere gange i sit liv har måttet flytte på grund af oversvømmelser.
Men aldrig har det været så alvorligt som nu, siger hun.
”Før var stier, så vi kunne gå til andre landsbyer i området. Nu bor vi bare her og kan ikke gøre noget. Kun vente på, at regeringen genopbygger digerne, så vandet ikke kan blive ved med at ødelægge vores huse og oversvømme vores marker. Men regeringen er ikke i gang her endnu,” siger Rahimi Bibi.
Genopbygning i gang
Bangladesh’ regering er flere steder i gang med genopbygningen af de brudte diger.
Der er rigeligt at tage fat på, og frygt for, at fremtiden bringer flere katastrofer.
For klimaforandringerne forventes at bringe voldsommere storme, flere cykloner og oversvømmelser til de kystnære områder i det fattige land.
Regeringens genopbygningsarbejde tager lang tid.
Digerne, der er bygget af jord, kraftige bambus-afstivere og sandsække, kan kun bearbejdes på bestemte tidspunkter.
Arbejdet skal passes ind i den tørre årstid, hvor vandstanden er lavest. Desuden skal det ske i takt med det daglige tidevand,som svinger flere meter i floderne i det sydlige Bangladesh.
20 millioner mennesker bor i kystnære områder i Bangladesh.De risikerer alle samme skæbne som familierne i Vitabhanga.
Artikler om Bangladesh
RSS feed
