Øvrige lande

Nigers tørkeramte skal bryde den onde cirkel

”Vi har fantastisk gode samarbejdspartnere og ansatte, og derfor kunne vi være blandt de første hjælpeorganisationer til at uddele mad til de værst berørte områder i Niger,” siger Kathryn Wolford. Som formand for det amerikanske LWR, Lutheran World Relief, har hun netop besøgt Niger, hvor LWR sammen med den svejtsiske organisation HEKS leder hjælpeindsatsen for ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp.

”For det første: Selv om fødevarekrisen i Niger er forsvundet fra overskrifterne, fortsætter den. For det andet kan vi se, at der hvor folk boede i landsbyer, hvor vores samarbejdspartnere har arbejdet i lang tid med udvikling, klarede folk sig bedre. Børnene er sundere, og deres forældre var stærke nok til at kunne fortsætte arbejdet i markerne. Hvor vi ikke havde arbejdet før, så vi tydeligt fejlernærede børn og hørte om folk, der forlod deres marker og landsbyer uden noget at falde tilbage på."

Udholdende og stolte

Det er hjertegribende at tale med mødre, der selv lider af underernæring, og som holder seks måneder gamle babyer frem, der er så udsultede, at de ser ud, som om de kun var en måned gamle,” fortæller hun. ”Samtidig med at vi giver nødhjælp til at dække behovene nu og her for fødevareuddeling, samarbejder vi med vore partnere om at genopbygge evnen i landsbyerne til at klare fremtidig tørke og risici for stigende fødevarepriser.”

”Når jeg talte med folk i landsbyerne, som var blevet utrolig hårdt ramt af krisen, slog det mig alligevel, hvor udholdende og stolte de er. Selv om folk virkelig ikke havde noget mad tilbage i deres huse, sagde de, at de hellere ville dø end begynde at stjæle fra hinanden.”

I en af landsbyerne, Sabarou, fortalte folk om, hvordan fire års fejlslagen høst havde tappet dem for de få værdier, de ejede. De sagde, at den mad, de fik nu, kunne give dem styrke nok til at arbejde hen imod høsten og hjælpe til at genopbygge deres fællesskab. Høvdingen bad Wolford om at viderebringe landsbyens tak til alle, der havde givet penge for at hjælpe dem i denne krise.

Hjælpen kom for sent

For nogle kom hjælpen stadig i alt for små mængder og for sent, og det viser på en meget menneskelig og personligt plan konsekvensen af den alt for langsomme nationale og internationale reaktion på fødevarekrisen. Flere kvinder viste små børn, der var så alvorligt underernærede, at de måtte behandles for det. Et særligt center i Dakoro sørger i øjeblikket for 2.700 små børn og deres mødre, og desværre stiger antallet fortsat.

Det var billederne og historierne om disse børn, som blev bragt i de internationale medier og endelig førte til international hjælp – flere måneder efter at hjælpeorganisationerne og FN først slog alarm.

”Jeg var virkelig imponeret over fødevareuddelingen,” fortæller Wolford. ”Det foregik på en meget respektfuld måde. Og for at gøre hele processen gennemskuelig og sørge for, at uddelingerne var retfærdige, forklarede dem, der stod for det, hvordan de målte op og talte derpå højt, når de udmålte den enkelte families ration.”

Høsten er allerede solgt

Hvis oktoberhøsten bliver god, vil landmændene alligevel stå med et problem, for de skal betale de penge tilbage, som de har lånt til såsæd. Grundlæggende har de allerede ”solgt” oktober-høsten på markedet og ikke til nogen god pris. De skulle jo købe mad til deres familier.”

Fødevareuddelingerne har betydet, at folk kunne vende tilbage til markerne igen, og nu ser det igen bedre ud for oktoberhøsten, efter at der kom regn. I marts eller april næste år vil de igen løbe tør for mad, og de må ud at købe hirse til priser, der ligger langt over, hvad de solgte høsten for. Det skubber dem igen tilbage i den onde cirkel af fattigdom og sult.

Derfor prøver LWR også at regulere priserne på markedet ved at opkøbe korn nu, hvor det er billigere, så lagrene bliver fyldt op igen.

Brønde og kornbanker

En del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælps indsats i Niger bliver udført af den svejtsiske organisation HEKS. De har hjulpet ældre og enker. I 20 landsbyer er der nu planlagt et mad-for-arbejde program, som skulle kunne nå mindst 50.000 mennesker. De skal blandt andet bygge brønde og kornbanker. Programmet lægger stor vægt på en langsigtet indsats for miljøet med blandt andet opsamling af regnvand, træplantning og terrassering af bjergsiderne. I den tørre tid fra november planlægger man at sætte gang i køkkenhaver i området.