Det er midt i den tørreste tid i Nsanje. Fra en skyfri blå himmel bager solen og tørrer den ellers gode jord helt ud.
Men midt på den tørre slette står Zione Moleris på 27 år. Iklædt en skjorte, der har samme nuance som himlen, svinger hun vandslangen over tomaterne i en kæmpe køkkenhave.
Og der er mere blåt i blåt i det billede.
Fem meter over hovedet på hende står seks store blå vandtanke på et stativ. Vandtankene fyldes op af en vandpumpe, der er drevet af fire solpaneler.
Det oppumpede vand har skabt en oase af en køkkenhave midt på den tørre slette, og Ziones landsby kan nu høste majs og grønsager gennem hele tørtiden.
Vi befinder os i Malawis sydligste region – der udover at være den fattigste også på en og samme gang både er den tørreste og vådeste region.
Klimaforandringerne har gjort regnen mere uforudsigelig, hvilket rammer den fattige befolkning ekstra hårdt. I regntiden går Shire-floden ofte over dens breder, oversvømmer den gode jord og ødelægger afgrøderne.
I tørtiden bliver jorden derimod så tør, at majs og grønsager ikke kan vokse, og der er stor mangel på vand.
Men med en soldrevet vandpumpe fra Folkekirkens Nødhjælp kan landsbyboerne trodser klimaforandringerne, så afgrøderne får en ekstra chance.
Før solpanelerne, vandpumpen og vandtankene blev opstillet, var hele landsbyen i sving med at rydde et passende areal for sten og buske på den knastørre slette.
Zione husker, at mens de arbejdede, så snakkede de ofte om, hvorvidt det kunne passe, at der 20 meter under deres fødder skulle være masser af vand.
Da det første vand fossede ud af vandslangen, kunne de heller ikke tro deres egne øjne. ”
Vi blev alle sammen meget glade, da vandet kom.” siger Zione og fortsætter;
”Vi begyndte med det samme at lægge planer og arbejde endnu hårdere for at få grønsagerne i den store køkkenhave til at gro. Nu kan vi bl.a. dyrke tomater, sojabønner, spinat, løg og majs hele året og vi sulter ikke længere, som vi ellers plejer på denne tid af året”.
Zione har tre børn mellem ni og 12, som alle hjælper hende i marken.
Deres hjælp er nødvendig, da børnenes far ikke længere bor sammen med familien.
”Mine børn hjælper med at vande i køkkenhaven, og så sørger de for, at dyrene ikke bryder gennem hegnet og spiser grønsagerne” siger Zione.
Zione fortæller også, at hendes børn er blevet meget mere aktive og er mindre syge end tidligere.
”I forbindelse med anlæggelsen af køkkenhaven lærte vi, at børnene skulle spise varieret og ikke bare have majsgrød. Men jeg havde ikke andet at gi’ dem.”, forklarer hun.
”Nu får vi grønsager hver dag hele året, og vi er ikke længere nervøse for, hvornår eller om vi overhovedet får regn længere.” siger Zione, mens hun i sin begejstring vifter med armene.
Køkkenhaven er tilmed begyndt at give overskud, og to gange om ugen kan Zione, sammen med de andre fra landsbyen, sælge grønsager på markedet.
Pengene fra salget sparer de op. En komité administrerer de opsparede penge.
”Vi har ikke så mange penge endnu,” siger Zione, ”men snart kan vi købe en cykel til at transportere varer til markedet”.
Zione er også selv medlem af komitéen, valgt af de andre i landsbyen.
”I komitéen er jeg den, som har gået mindst i skole. Men de ved, at jeg arbejder hårdt i køkkenhaven, for det er mine børns mulighed for et bedre liv uden sult,” siger Zione.
Tekst og foto: Carl Gustav Lorentzen
Kommunikationsmedarbejder for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi