|
|
| Med geden er Saradhas døtre på vej mod en bedre fremtid. |
Saradha er alene med sine to piger Kusmar og Lokgita på henholdsvis fire og syv år. Derfor er hun glad for geden, den er nem at passe, den græsser i nærheden og skal ikke have dyrt foder.
Første kid skal Saradha give videre til en anden kvinde i landsbyen. Det næste kid beholder hun selv.
En ged kan sælges for 2000-3200 rupees, og Saradha har god brug for indtægten.
"Vi spiser to gange om dagen, men jeg vil gerne se mine døtre spise tre gange om dagen og kunne sende dem i skole."
I alt 24 enlige kvinder fra samme landsby som Saradha har fået en ged. Kvinderne mødes to gange om måneden og taler om gederne og de bekymringer de måtte have.
Enlige kvinder i Indien er socialt isolerede. At mødes med andre i samme situation betyder, at man ikke længere føler sig alene. Kvinderne støtter hinanden i at skrive til myndighederne og kræve deres ret til pension, rationeringskort og skolegang til børnene.
Saradha blev gift som 19-årig, men manden drak og slog, så hun flyttede hjem til sine egne forældre. I dag hører hun dårligt på grund af slag i ansigtet.
Hendes mand led af leverbetændelse og døde i april 2008. Saradha ejer ingen jord og har ingen uddannelse. Nogle gange arbejder hun på en nærliggende jordnødde-farm, hvilket giver 50 rupees dagligt.
Sidste år fik hun desuden anvist 60 dages arbejde på den offentlige mindsteløn, der er 80 rupees om dagen. Arbejdet bestod i at grave vandingskanaler.
Hendes ældste datter er født med fødder, der vender ind. Hun blev opereret som ét-årig, men uden stor succes. Der er ikke penge til en ny operation.
Det er udgifter på 2400 rupees – og vel at mærke udgifter til de allermest basale ting.
En ged kan indbringe 2000-3200 rupees, når Saradha sælger den.
Af Mette Lund Sørensen